Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Afvanding. 319 ning ikke finde Sted, men aabne Grsfter træde i Stedet for Hoveddrænene og optage Sidedrænene eller erstatte ogsaa disse. Paa denne Maade kan man gennemføre en Afvanding af saadanne lavtliggende, flade Arealer, fordi Faldet paa de aabne Grsfter kan være overmaade ringe, naar man fint iagt- tager at give dem desto stsrre Tværsnitsareal og især at lægge deres Bund i desto ftørre Dybde under deres almindelige Vandstand samt at holde dem desto bedre oprensede, jo mere man formindster deres Fald. Denne Oprensning vilde imidlertid let blive for besværlig, hvis Grsfterne optog Vand med ftørre Mængder af opstemmede Stoffer, og derfor bor saadant Vand fores i særlige Grsfter gennem eller ilden om Arealet, eller de faste Stoffer bor udstilles (se foran). Stikgrofternes Bund lægges indtil 1/2 Fod dybere, end Vandet snstes sænket, Hovedgrofternes 1/2 å 2 Fod dybere, alt eftersom Faldet og Vand- mængden er ftørre eller mindre. Med det Minimum af Bundbredde, som Stikgrsfterne af praktiste Hensyn erholde, nemlig 1 Fod, ville de i Regelen være store nok for Vandafledningen. Hovedgrofternes Tværsnitsareal beregnes af Formlerne II, idet den storste Vandmængde, de flulle føre, er 10 å 12 Kubikfod i Sekundet pr. 1000 Tdr. Land Opland, og Grænsen for Bandstandens tilladelige Stigning antages given. For Stikgrofternes Dybde og indbyrdes Afstande gælde de samme Regler, som for Sidedræns; Grsfterne ere dog sjældent dybere end 3 Fod. Hoved- grsfterne bor i Regelen lægges efter det stærkeste Fald, altsaa lodret paa Horisontalkurverne, og Stikgrsfterne parallelt med disse; denne Ordning er især at anbefale, naar der skal finde en Befugtning Sted ved Opslæmning af Vandet i Grsfterne. Stikgrofternes Sider ere i Regelen saa stejle, som Jordbundens Fasthed tillader, i fast Tsrvejord ofte lodrette. Hovedgrofternes Sider bor straks have et saa stort Anlæg, nt de kunne staa; sædvanlig er Aulceget 1 ä P/2- Ikke sjældent beklædes Skraaningerne og kunne da afgive en ret vcerdifnld Grcesafgrsde, hvor Jordbnnden er nogenlunde god. For at lette Markens Bearbejdelse og Færdselen paa samme kan det anbefales at erstatte den nedre Ende af Stikgrofterne, under Forplsjningen, paa en Strækning of 5 å 6 Alen nærmest ved Hovedgroften med Rorlednin- ger af 4—6 Tom. Drænror. 2. Hvor Jordbunden er meget blod, saa at Rsrene ikke kunne erholde et sikkert Leje, eller hvor der er Fare for, at de ville blive tilsatte med Okker, og i Skove, hvor Trærodderne ville forstoppe Rorene, ere aabne Grsfter at foretrække for Dræns; ligeledes i raa og simple Jorder, især naar de ikke kræve tæt og dybt liggende Afledninger, samt hvor Afvandingen kan ske ved Hjælp af Ledninger med stor Afstand, vg disse optage en stor Vandmængde, og endelig, hvor Ledningerne tillige skulle gore Tjeneste som Hegn.