Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Afvanding.
319
ning ikke finde Sted, men aabne Grsfter træde i Stedet for Hoveddrænene
og optage Sidedrænene eller erstatte ogsaa disse. Paa denne Maade kan
man gennemføre en Afvanding af saadanne lavtliggende, flade Arealer, fordi
Faldet paa de aabne Grsfter kan være overmaade ringe, naar man fint iagt-
tager at give dem desto stsrre Tværsnitsareal og især at lægge deres Bund i
desto ftørre Dybde under deres almindelige Vandstand samt at holde dem desto
bedre oprensede, jo mere man formindster deres Fald. Denne Oprensning
vilde imidlertid let blive for besværlig, hvis Grsfterne optog Vand med
ftørre Mængder af opstemmede Stoffer, og derfor bor saadant Vand fores
i særlige Grsfter gennem eller ilden om Arealet, eller de faste Stoffer bor
udstilles (se foran).
Stikgrofternes Bund lægges indtil 1/2 Fod dybere, end Vandet snstes
sænket, Hovedgrofternes 1/2 å 2 Fod dybere, alt eftersom Faldet og Vand-
mængden er ftørre eller mindre. Med det Minimum af Bundbredde, som
Stikgrsfterne af praktiste Hensyn erholde, nemlig 1 Fod, ville de i Regelen
være store nok for Vandafledningen. Hovedgrofternes Tværsnitsareal beregnes
af Formlerne II, idet den storste Vandmængde, de flulle føre, er 10 å
12 Kubikfod i Sekundet pr. 1000 Tdr. Land Opland, og Grænsen for
Bandstandens tilladelige Stigning antages given.
For Stikgrofternes Dybde og indbyrdes Afstande gælde de samme Regler,
som for Sidedræns; Grsfterne ere dog sjældent dybere end 3 Fod. Hoved-
grsfterne bor i Regelen lægges efter det stærkeste Fald, altsaa lodret paa
Horisontalkurverne, og Stikgrsfterne parallelt med disse; denne Ordning er
især at anbefale, naar der skal finde en Befugtning Sted ved Opslæmning af
Vandet i Grsfterne.
Stikgrofternes Sider ere i Regelen saa stejle, som Jordbundens Fasthed
tillader, i fast Tsrvejord ofte lodrette. Hovedgrofternes Sider bor straks
have et saa stort Anlæg, nt de kunne staa; sædvanlig er Aulceget 1 ä P/2-
Ikke sjældent beklædes Skraaningerne og kunne da afgive en ret vcerdifnld
Grcesafgrsde, hvor Jordbnnden er nogenlunde god.
For at lette Markens Bearbejdelse og Færdselen paa samme kan det
anbefales at erstatte den nedre Ende af Stikgrofterne, under Forplsjningen,
paa en Strækning of 5 å 6 Alen nærmest ved Hovedgroften med Rorlednin-
ger af 4—6 Tom. Drænror.
2. Hvor Jordbunden er meget blod, saa at Rsrene ikke kunne erholde
et sikkert Leje, eller hvor der er Fare for, at de ville blive tilsatte med
Okker, og i Skove, hvor Trærodderne ville forstoppe Rorene, ere aabne
Grsfter at foretrække for Dræns; ligeledes i raa og simple Jorder, især
naar de ikke kræve tæt og dybt liggende Afledninger, samt hvor Afvandingen
kan ske ved Hjælp af Ledninger med stor Afstand, vg disse optage en stor
Vandmængde, og endelig, hvor Ledningerne tillige skulle gore Tjeneste som Hegn.