Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Plantens Næringsstoffer. 25 2. Mmlens Umrng5sioiker. a. Historiske Bemærkninger. Allerede for flere Tusinde Aar siden, medens Beboerne af det nordlige Europa levede i en halvvild Tilstand, som ikke har efterladt nogen Historie, blomstrede der et i visse Hen- seender rigt Kulturliv i flere af Landene ved Middelhavet. Dette gælder saaledes om for- skellige Kunstretninger, t. Eks. Billedhuggerkunst, hvoraf adskillige Frembringelser ere opbe- varede og endnu den Dag i Dag staa som Mønstre paa Skønhed og Smag. Man spgte ogsaa at trænge ind i Naturens Hemmeligheder, og naar man saa, hvor- ledes et lille Fry undertiden paa faa Macmeder frembragte en stor Plante, og hvor yppigt Plantevæksten i disse Landes frugtbare Jord og milde Klima i det hele udviklede sig, laa den Opgave noer at syge at udforske,, hvilke Stoffer Planten optog af Omgivelserne for at leve og frembringe denne Fylde af forskellig Form og Art. Hvor vidt man end var i mange Retninger, stod dog Naturvidenskaberne paa et meget lavt Standpunkt, og, for saa vidt Oldtidens Viden paa dette Omraade kunde fortjene Navn af Videnskab, var alt overladt til Filosofferne, idet senere baade Lceren om Dyreliv og Planteliv (Fysiologi), Fysik og Kemi ere udsondrede af de gamles Filosofi. Da man savnede Kendskab og Midler til kemisk at adskille Legemerne i deres Grundstoffer og Midler til at skelne de fine Dele i Plantelegemets Væv, hvorved Nutidens udmærkede Mikroskoper yde for- trinlig Hjælp, kunde Oldtidens Forskninger over Plantens Ernæring kun vcere lpse Spekula- tioner og Gisninger. Den fyrste af disse, son: fremkonr for over 2200 Aar siden og skyldtes den græske lcerde, Aristoteles, gik ud paa, at Planterne levede af sammensatte Stoffer i Jorden, som optoges af Rødderne og afsattes i en ny, ydre Form i Planten, men uden at der egentlig fandt nogen Bearbejdning eller kemisk Omdannelse Sted i denne (Iordhypa- th esen). Omtrent 1900 Aar senere foretog en Belgier, van Helmont, et Kulturforsøg med en Pilegren i Jord i et Lerkar. Ved Vejning af saavel Pilegren som Jord fpr og efter det 5-aarige Vækstforsøg, hvorved der kun var tilført Regnvand og destilleret Vand, fandtes Pilegrenens Vægt forøget fra 5 Pd. til 169 Pd., medens Vægten af dm tprrede Jord kun var aftagen 1/10 Pd. Han sluttede deraf, at Planten levede af Vand alene, idet han ligesom Aristoteles ikke tænkte paa, at denne store Plantemasse kunde stamme fra Luften (Vand- hypothesen). En Mcengde Naturforskere anstillede i de følgende Hundredaar ltnderspg elser, der førte omtrent saa vidt, som det med den Tids kemiske Kundskaber var muligt, og enkelte Viden- skabsmcend hældede ogsaa til ben rigtige Anskuelse, at Bladene spillede en vigtig Rolle ved at optage Næring af Luften. Alligevel herskede der dog saa stor Uklarhed, at endnu i Midten af det 18de Aarhundrede en fremragende engelsk Landmand Jethro Tull vandt mange Tilhængere for sin Paastand om, at Planterne levede af findelt Jord, en Vildfarelse, der for pvrigt gjorde sin Nytte ved at indfyre Radsaaning og omhyggelig Rensning og Findeling af Jorden »lider Planternes Vækst. Fyrst da Ilten omkring 1774 opdagedes af Englænderen Priestley og Svenskeren Scheele, blev der derved lagt et Grundlag for nøjagtigere videnskabelige Undersøgelser, som snart ved Hollænderen Jngenhouss og Genseren Senebiers Eksperimenter med grønne Planter bragte smukke og klare Resultater til Forstaaelse af Planternes Optagelse af Ncering fra Luften. Genseren Th. de Saus s ure nævnes dog som ben, der fyrst har leveret Beviset for, at Kulsyre og Band ere nødvendige Næringsstoffer. Han anbragte Mrtekimplanter i 10 Dage i smaa Glas og med Rødderne i Vand. De Landinandsbogcn I. 3