Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

24 Træk af Plantelivet. Det bestaar af Kulstof, Ilt og Brint i samme indbyrdes Forhold som i Stivelsen, men det har jo langt ringere eller under visse Forhold saa godt som ingen Betydning for Dyrenes Ernæring. Ved at indhylle de næringsrige Stoffer forsinker eller hindrer det endog disses Paavirkning af Fordpjelsesvcedskerne. En særlig Betydning faar Cellestoffet i den Form, hvori det forekommer i vore Spindplanters, Hprrens og Hampens Bast, hvor dets Produktion netop er Hovedformaalet for disse Planters Dyrkning. Endelig kan endnu kemisk paavises en Del Farvestoffer, af hvilke det grønne Klorofyl maa betragtes som det vigtigste. Det giver ikke alene hele Natnren dens Præg og Farve nnder Planternes Vækst, men spiller tillige en særegen, yderst vigtig Rolle ved Planternes Ernæring. Foruden disse vigtigste organiske Stoffer findes en Mængde andre, del ci c af stol Betydning i forskellig Retning, endskpnt de kun forekomme i Unge Mængde. Nogle, de saakaldte Fermenter, der egentlig henhpre under de kvcelstofholdige Stoffer, fremkalde vigtige Omsætninger i de andre Plante- stoffer; andre meddele Plantestoffet den særegne Lagt eller Smag, der navnlig hos mange Krydderplanter betinge Værdien, saaledes t. Eks. hos Humle, Kommen, Sennep etc. Endelig findes endog hos Planter af betydelig Næringsværdi, t. Eks. Lupinen, ringe Mængder af særegne Giftstoffer, der i hpj Grad forringe Fodervcerdien. Som GrUndlag for Beregning af Afgrødernes Indhold af de for- skellige vcrrdiftllde Stoffer tjene folgende Tabeller, for hvis Benyttelse og .Betydning der senere vil blive gjort Rede. Naar der i Tabellerne er angivet et bestemt Vandindhold, saa maa dette dog kun betragtes som en An- tydning af det normale, og hvor Vandmængden afviger fra det angivne, maa Mængden af Værdistoffer selvfølgelig omregnes i Henhold dertil. I almindelige lnfttprrede Plantedele som Korn og Straa ville Afvigelserne i Vandindhold ikke vcere meget store; derimod kunne Variationerne være betydelige for Grønfoderets Vedkommende, alt efter som dette hpstes paa et forskelligt Udviklingstrin og under forskellig Fugtighed i Jord og Luft. — For de forskellige Stoffer er der foruden Middeltallet angivet Tal, som vise, hvilke overordentlige Forskellig- heder Klima, Jordbund og Varietet karme medfpre, og det følger heraf, at Middeltallene kun kunne benyttes som Antydning og Holdepunkt ved I øf e Overslag; men hertil have de ogsaa stor praktisk Betyd- ning. Under „Afvigelse i pCt." er.angivet de stprste Svingninger, man ifplge de benyttede Kilder har iagttaget over eller under Middeltallet og beregnet som Hundrededele af dette. Naar der t. Eks. er angivet, at Mængden af kvælstofholdige Stoffer i Hvede kan afvige 73 pCt. fra Middeltallet 13,0, vil dette sige, at man har fundet en saa ringe Mængde som 3,5 pCt., idet der her er fundet lidt stprre Afvigelse mellem mindste Mængde (Minimum) og Middel- indholdet, end mellem dette og stprste Mængde (Maximmn). Beregningerne ere foretagne væsentligst efter E. Wolffs, I. Königs og I. Kühns Tabeller.