Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Grundtræk af Plantens Kemi. 23 der findes procentisk mere Aske i de yngre end i de celdre Dele, hvilket naturligvis viser sig tydeligst ved fleraarige Planter, særlig ved store Trceer, hvor den procentiske Askemcengde er ringest i Hovedstammen, ftørre i de tykkere Grene og derpaa vokser gennem de tyndere Grene til selve Bladene, der ere rigest paa Aske. Som foran nævnt, bestaa de organiske Stoffer, som altsaa knnne brændes bort, af forholdsvis faa Grundstoffer, men disse danne ved forskellig indbyrdes Sammenstilling i Planten en Mængde forskelligartede Forbindelser af meget forskellig Betydning for Ernæringen og som Fplge deraf af meget forskellig Vcerdi. De opgives ved Analysen af Foderplanter sædvanlig under 4 Grupper, nemlig: 1) Kvcelstofholdige Stoffer, 2) Fedtstoffer, 3) Kvcelstoffri, opløselige Stoffer og 4) Cellestof. Blandt de kvcelstofholdige Stoffer ere de saakalte Mggehvidestoffer af ftørft Betydning. De ere i kemisk Henseende af meget sammensat NatUr, dannes kun ved Plantens Livsvirksomhed og kunne ikke, saaledes som Utallige andre kemiske Forbindelser, sammensættes af Bestanddelene ved Kunst. Der findes i Planter og Dyr forskellige LEggehvidestoffer, der dog alle indeholde de samme Grundstoffer og i omtrent samme indbyrdes Forhold, nemlig omtrent 51—54 pCt. Kulstof, 7—8 pCt. Brint, 15—18 pCt. Kvælstof, 21—24 pCt. Ilt samt 1—2 pCt. Svovl. I ftørft Mængde findes de i Frpene, saaledes i Kornet af Sædarterne omtrent 12 pCt., i Frpet af LErt, Bpnne og Vikke omtrent det dobbelte, og i Lupinfrp omtrent 3 Gange saa meget. — I Sced- arternes Straa sindes kun et Par pCt. LEggehvidestof. ForUden LEgge- hvidestofferne findes navnlig i grønne Frp og Frugter ret betydelige Mængder af forskellige mindre sammensatte kvcelstofholdige Stoffer, af hvilke flere ikke knnne tillægges samme Betydning for Dyrenes Ernæring som Wggehvidestofferne. Fedtstofferne bestaa af Kulstof, Ilt og Brint. De findes i ringe Mængde i næsten alle Planter og Plantedele, saaledes et Par pCt. i Sced- arternes Frp. I rigelig Mcengde og i flydende Form forekommer Fedtet bl. a. i Frpene af Hamp, Hpr og Raps, hvor Mængden andrager 30—45 pCt. De kvcelstoffri, opløselige Stoffer bestaa ligesom Fedtstofferne af Kulstof, Ilt og Brint, men i et andet indbyrdes Forhold. Blandt disse ere Stivelse og Sukker de vigtigste. Stivelsen findes i næsten alle Plantedele, særlig rigeligt i Frpet af vore Scedarter (45—65 pCt.), i Frpet af Bælg- planterne (45—58 pCt.) og i Kartoffelknoldene, der kunne indeholde 15—28 pCt. Rigest paa Stivelse er Risen, der indeholder omtrent 75 pCt. Sukkeret findes i forskellige Former og maa, hvor det findes i ftørre Mcengde, tillægges en væsentlig Betydning for Dyrenes Erncering. Blandt vore Kulturplanter er det særlig Sukkerroen, der udmærker sig ved Rigdom paa Sukker, af fremmede KultUrplanter særlig Sukkerroret. Cellestoffet eller Troestoffet udgpr Hovedmassen af Træernes Ved.