Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

22 Træk af Plantelivet. forekommer dog fri i Natnren, idet Fosforsyren er en stærk Syre, som let forbinder sig med Baserne. Kalcium findes ret almindelig og i enkelte Jorder i stor Mængde i sammensatte Forbindelser, saaledes meget almindelig i vore Jorder i Form af fulfur Kalk. Ved Brænding i Ovne uddrives Kulsyren som Luftart, og tilbage bliver brændt Kalk, der er en Forbindelse af Kalcmm og Ilt. En almindelig kendt Forbindelse af Kalk er Gips, der bestaar af Svovlsyre og Kalk. Magnium er nær beslægtet med Kalcmm og findes ligesom dette altid i Planteasken, dog mest i Asken af Frpet, medens Kalcium findes i stprst Mængde i Bladene. Magniums Forbindelse med Ilt, der svarer til Kalk, kaldes Magnesia og findes i de samme Forbindelser i Naturen som Kalken. Kalium og Natrium ere faste Grundstoffer, der kun ved særegne kemiske Hjælpemidler kunne fremstilles i fri Tilstand. Udsatte for Lllftens Fugtighed iltes de bcrgge yderst let og danne henholdsvis Kali og Natron, der atter let gaa i Forbindelse med Syrer. Jarn findes meget almindelig Udbredt i Jorden, mest i Forbindelse med Ilt, hvorfra det skilles ved Glpdning med Kul, som under Forbrændingen tager Ilten fra Jernmalmen og danner Kulilte. Jcernet forekommer i 2 For- bindelser med Ilt, nemlig som Jcernforilte, der kun findes i Naturen i Salte, og Joerntveilte, der er rigere paa Ilt, rpdbrun af Farve og almindelig kendt som Rust og Okker. Baade Foriltet og Tveiltet ere Baser, den sidste dog meget svag og gaar ikke i Forbindelse med en saa svag Syre som Kul- syre. Paa Grund af deres store Udbredelse meddele Jcernsaltene hyppig Jorden deres Farve, og navnlig findes da Foriltesaltene i dybere Lag i tæt eller vandfyldt Jord, hvor Luften er Udelukket. Klor er en gulgrøn Luftart, der i Forbindelse med Brint danner Saltsyre. Mest bekendt er Kloret i dets Forbindelse med Natrium som vort almindelige Kogsalt. Kisel forekommer meget Udbredt i Forbindelse med Ilt som Kiselsyre i Flintesten og som kiselsUre Salte, der ere meget tungt opløselige. De grove Partikler i vore Jorder, Sten, Gms og Sand, bestaa væsentlig af saadanne eller af ren Kiselsyre (Kvartssand). Nogle ere vandholdige og sønderdeles forholdsvis let. Aluminium findes ligesom Kisel aldrig frit, men hyppig i Forbindelse med Ilt og Kiselsyre, som kiselsurt AlllminiUmilte eller, som det ogsaa kaldes, kiselsur Lerjord, der giver vore svære Jorder deres særegne Karakter. De enkelte Aske bestanddele findes ophobede paa særegne Steder af Planten efter Art, saaledes hos Scrdarterne s. Eks. mere Kiselsyre og Kali i Straaet end i Kornet, hvor derimod Fosforsyre og Magnesia findes rigeligere end i Straaet. For de uorganiske Stoffer, betragtede som Helhed, gælder, at