Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
21 Grundtræk af Plantens Kemi. derved, at Isen holder sig ovenpaa, medens vore Vailde hurtigt vilde fryse til Bunds, hvis Vandet trak sig sammen ved Frysningen, saa at Isen sank efterhaanden, som den dannedes. Her kommer dog ogsaa Udvidelse ved selve Frysningen i Betragtning. Klicrlstof udgpr dm væsentligste Del, nemlig omtrent 77 pCt., af den atmosfæriske Luft, hvor det forekommer som en Blanding med Ilt og en meget ringe Mængde Kulsyre. Idet Kvælstoffet holder sig i Blanding med Ilten Uden at indgaa kemisk Forbindelse dermed, hvilket vanskeligt finder Sted, tjener det nærmest som Fortynding for Ilten, der i ublandet Tilstand vilde drcebe baade Dyr og Planter i Stedet for at ncere Aandedrcettet. Jndgaar Kvæl- stoffet end vanskeligt kemiske Forbindelser, saa dannes dog saadanne til Dels ad Omveje i Udstrakt Maalestok i Naturen. De organiske Kvælstofforbindelser, som ere opbyggede ved Planternes Liv, sønderdeles ved at passere Dyrenes Fordøjelseskanal eller ved Henliggen og Forraadnelse, og der opstaar derved bl. a. som Endeprodukt en Forbindelse af Brint og Kvælstof, der kaldes Ammoniak og fremtræder som en farvelps Luftart med en særegen, stikkende Lugt og hyppig i Forbindelse med Kulsyre. Det er denne Luftart, vi mærke paa Pissoirer, i Hestestalde og i Nærheden af Mpddinger, særlig under Gydningens Udkprsel, og den dannes i stor Maalestok i Brakmarken efter Staldgpdningens Nedpløjning. Er der da visse gunstige ydre Forhold, om- sættes Kvcelstofforbindelserne til Salpetersyre, der er en Forbindelse af Kvælstof og Ilt. Svovlet er almindelig bekendt som et gult, sprpdt Legeme, der ved Antændelse brænder med blaa Flamme. Ved denne Forbrænding optages Ilt, og der dannes en luftformig, kemisk Forbindelse af Svovl og Ilt, som kaldes Svovlsyrling, og som ved Optagelse af Fugtighed fra Luften gaar over til en mere iltrig Forbindelse, Svovlsyre. Ide organiske, kvcelstofholdige Plantestoffer findes almindelig lidt Svovl i særegen Forbindelse, og ved saa- danne Plantestoffers Forraadnelse Udvikles en Luftart, Svovlbrinte, der bestaar af Svovl og Brint og har en meget ubehagelig, kvælende Lugt. Vi mærfe denne Lugt ved Strandbredden, hvor Tangen raadner, i Hestestalde, hvor Dyrene fodres med LErter eller Hestebønner, og det er den samme Ubehagelige Lugt, som er fremherskende ved raadne Wg. Fpres en Splvske ned i et saadant Mg, farves den sort, begrundet paa, at Svovlet atter skiller sig fra Brinten og med Splvet danner en ny Forbindelse af sort Farve, Svovlsplv. Fosfor er et gulagügt, gennemskinneligt, voksagtigt Legeme, der ved at udsættes for Luften og Lyset bliver brunrpdt, saaledes som vi kende det fra de tidligere saa almindelige Svovlstikker. Ved Strygning eller Opvarmning paa anden Maade bryder det i Brand og danner ved Forbrændingen en kemisk Forbindelse, Fosforsyre, med Luftens Ilt. Hverken Fosfor eller Fosforsyre