Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

20 Træk af Plantelivet. kan Kulstofmcengden overstige 90 pCt. — Ved Brænding af Kul gaar det rene Kulstof over i Luftform, idet Asken, som vi faa tilbage, kun bestaar af ind- blandede Urenheder. Idet Kulstoffet gaar over fra fast til luftformig Tilstand, har det forbundet sig med Ilten til Kulsyre, der altsaa er en Luftart, og som findes meget Udbredt t Naturen saavel i fri Form, som forbunden med andre Stoffer i fast Tilstand. Er Tilgangen af Ilt ved Kullets Forbrænding utilstrækkelig til Dannelse af Kulsyre, opstaar den giftige Luftart, Kulilte, der indeholder for- holdsvis mere Kulstof og mindre Ilt end Kulsyren og ligesom denne er farvelps. Ilten er umaadelig udbredt i Natnren. Indblandet i den atmo- sfæriske Luft, af hvilken den ildgpr 23 pCt., er den Betingelsen for Luftens Evne til at vedligeholde Aandedrcettet, og det er ligeledes Ilten, som bevirker, at Ilden blusser op eller slukkes, efter som Luften har Adgang eller udelukkes. Sammen med en anden Luftart, Brinten, danner Ilten Vandet, af hvilket den udgpr henved 90 pCt. Endelig findes Ilten i en Mængde mere sammen- satte, kemiske Forbindelser i fast Form og af saa almindelig Art, at den Udgpr omtrent Halvdelen af hele Jordens Vcegt. Paa Grund af Iltens Evne til at ncere Aandedrcettet kaldes den ogsaa „Livsluft", og af dens vigtige Rolle ved Dannelsen af Syrer har dm faaet Navnet „Surstof". Brinten er ligesom Ilten en farvelps Luftart, der udmærker sig ved sin Brcendbarhed og sin store Lethed. Den findes meget udbredt i Naturen, men ikke frit. Som foran ncevnt, danner den sammen med Ilten Vandet, af hvilket den ubgør omtrent 11 pCt. Af de organiske Legemer ere omtrent 5—7 pCt. Brint, og det er saa godt som altid Brinten, der foranlediger Flammen ved Forbrændinger, under hvilke dm bl. a. forener sig med Ilten til Vand. Bandet forekommer foruden i Have, Floder og Sper endvidere i alle Vcedsker og levende Organismer, baade Dyr og Planter. Det deltager i saa godt som alle kemiske Omsætninger i Naturen og taber derved ofte sin Karakter, samtidig med at det forandrer Tilstandsform og indgaar i faste eller luftformige Forbindelser; men det forekommer dog ogsaa som Vand, kemisk bundet i mange faste Stoffer, t. Eks. i almindelig Soda, der indeholder 66 pCt. Vand. Som Vandet forekommer i Natnren, er det dog aldrig fuldstændig rent, men inde- holder oplpste Stoffer, som blive tilbage, naar Vandet inddampes, og ledes disse Dampe gennem afkplede Rpr, fortættes de atter til rent Vand eller, som det kaldes efter Fremstillingsmaaden „destilleret Vand". En saadan Destillation foregaar stadig i Naturen ved Vandets Fordampning og Fortætning ved Afkpling til Dug eller Regn, og Regnvandet er derfor langt renere end Kildevandet, som paa sin Vej gennem Jorden har optaget opløselige Bestand- dele af denne. Medens Vcedsker ellers almindelig udvide sig ved Varmen, gør Vandet en Undtagelse herfra, idet det har sit mindste Rumfang og altsaa sin stprste Vægtfylde ved 4° C. Dette er af stor Betydning i Naturen bl. a.