Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Grundtræk af Plantens Kemi. 19 Ved ben kemiske Analyse af en Plante undersøges Vandmængden, der i kpdede Rpdder og voksende grønne Dele sædvanlig udgpr 60—90 pCt., ved modne Frp og lufttørrede Plantedele 10—15 pCt. Vandet uddrives ved Op- varmning, og den vandfri Rest, som bliver tilbage, og som kaldes Tprstoffet, bestaar atter i en organisk Del, som kan bortbrændes, og en uorganisk Del, der ved Brændingen bliver tilbage som Aske. I den organiske Del findes de 5 fyrste Grundstoffer, medens Asken væsentlig bestaar af de 10 sidste foruden Ilt; men disse Stoffer ere ved Glpdningen for stprste Delen omsatte i helt andre Forbindelser end de, hvori de findes i Planten. Vil man skaffe sig Oplysning om Forbindelsesformen i Planten, maa man naturligvis anstille den kemiske Undersøgelse herover sammen med Analysen af de organiske Stoffer paa det oprindelige Plantestof, men nogle Forbindelser ere dog saa let omsættelige, at man slet ikke kan bestemme dem. De mange forskellige kemiske Forbindelser, Grrmdstofferne indgaa med hverandre, kunne deles i 4 Grupper, nemlig Syrer, Baser og Salte, samt indifferente eller ligegyldige Forbindelser, der vise et særegent Forhold lige overfor Prpvemidlerne. Syrer ere bekendte fra Frugtsafter og opstaa ved forskellige Drikkes Henstaaen i Luften. De udmærke sig ved den sure Smag og i oplpst Tilstand ved særegen Evne til at ændre forskellige Plantefarver, hvilket hyppig iagttages, t. Eks. naar man spilder Eddike paa farvet Tpj. Baserne have i Modsætning til Syrerne en særegen „ludagtig" Smag og bringes de i opløft Tilstand i Berpring med Farvestoffer, der nylig ere paavirkede ved Syre, antage disse igen den oprindelige Farve. Forskellige blaa Plantefarver blive saaledes rpde ved Syrer og atter blaa ved Baser. De Baser, som ere let oplpselige i Vand, hvilket særlig gælder om Kali, Natron og Ammon, kaldes Alkalier, og en Farveændring, som den nævnte, kaldes en alkalisk Reaktion. Baserne og Syrerne have den gensidige Egenskab, at de tilsammen kunne danne ny kemiske Forbindelser af særegen Natur, som kaldes Salte, og de forskellige Salte faa da Navn efter den Syre og Base, hvoraf de ere dannede, saaledes som det er vist ved Eksempler i ovenstaaende Skema. De forskellige Syrer og Baser kunne virke mere eller mindre stærkt paa ovennævnte Maade, og vi kunne derfor faa Salte, bestaaende af en stcerk Syre og en forholdsvis svag Base, saavel som Salte, der bestaa af en svag Syre og en stcerk Base, og naar saadanne 2 Salte oplpses og blandes, vil dm stærke Syre og den stærke Base gaa i Forbindelse med hinanden, hvorved altsaa dannes nyt Salt. Kulstof forekommer i reneste Tilstand yderst klart som Diamant; mindre rent som Blyant, Trækul og Koks. Det Udgpr desuden en meget væsentlig Del af Planternes Tprstof, hvori det 'findes i Forbindelse med Ilt og Brint. Særlig findes betydelige Mængder i de træagtige Planter, hvor det andrager Halvdelen af Plantens Tprstof. I god Tprv sindes endnu mere, og i Stenkul