Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Banding.
329
Tillob til Kanalen maaler man Dybden af Rendernes Bund under Kanalens Vandspejl ud for
hver især, altsaa Ht H, Hs ..., etc.; den fælles Dybde H er da bestemt ved Ligningen:
2.5.n.b.H= — 2.3 (bx HJ + b3 hJ + b3 +.............bp u,?).
hvor p betegner Rendernes Antal. H beregnes af denne Ligning, og Renderne indstilles
derpaa i denne Dybde, idet man begynder ved den ovre Ende af Kanalen, medens Til-
strømning til denne er den samme som for ved Maalingen af H: H2 H3 etc. Efter
Indstillingen spigres Renderne fast, og Fylden stoppes om dem.
Hvilke Apparater der end benyttes til at fordele Vandet i en Kanal i Parter, er
Fordelingen kun holdbar, naar Kanalen vedligeholdes i den Stand, i hvilken den var, da
Fordelingen blev foretagen. For at kunne kontrollere, om dette er Tilfældet, bor den
Vandstand, ved hvilken Fordelingen blev foretagen, afmærkes paa Stcemmevcerket i Aalobet
(Bækløbet), paa Bropcele og andre faste Punkter paa hele Kanalstrækningen; Vandet skal
da ogsaa i Fremtiden staa ved alle disse Mærker, naar det staar ved et af dem.
Omkostningerne ved Anlægget af Vandingskanalerne i Vestjylland belobe sig til 100
å 600 Kr. pr. Kubikfod Vand i Sekundet.
At hæve Vandet ved Hjælp af Vandloftningsapparater vil i Al-
mindelighed blive for kostbart, naar det skal benyttes til egentlig Gsdevanding
i Tvcersjiif efter a-6
Lcerrgsta/i. ■ 7557, awteftSZörreZtfe*
Höjfen * t;,o «s<>Z
eller til Befugtning af sandede Arealer. Hvor der derimod kun udkræves
smaa Vandmængder pr. Td. Land til BefUgtning, som til Marskenge og lavt-
liggende Græsmarker med tæt Undergrund, kan det meget godt betale sig at
hæve Vandet ved Vindkraft; ved ftørre Arealer (3—400 Tdr. Land) ogsaa
ved Dampkraft.
IV. De forskellige Vandings systemer.
Efter den Maade, paa hvilken Vandet fores over Engsladen, og paa
hvilken denne i Henhold hertil tildannes, inddeles de egentlige Vandings-
enge i Opstuvningsenge og Overrislingsenge.
Opstuvningsengen dækkes med et Lag stillestaaende Vand af 1/2—iy2 Fods
Tykkelse, hvorved de i Vandet opstemmede Stoffer bundfældes. I Fig- 113
er en Opstuvningseng fremstillet. Hovedkanalen, AB, afgiver ved a, b og c
Vand til den sverste Del af Engen; den nedre Del erholder Vand fra
Bikanalen ACD, der ogsaa vander Hænget ud mod Aaen. Stuvningsanlæg
ere kun anvendelige paa Arealer med svagt Fald, da der ellers vilde udkræves