Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
 Banding. 329 Tillob til Kanalen maaler man Dybden af Rendernes Bund under Kanalens Vandspejl ud for hver især, altsaa Ht H, Hs ..., etc.; den fælles Dybde H er da bestemt ved Ligningen: 2.5.n.b.H= — 2.3 (bx HJ + b3 hJ + b3 +.............bp u,?). hvor p betegner Rendernes Antal. H beregnes af denne Ligning, og Renderne indstilles derpaa i denne Dybde, idet man begynder ved den ovre Ende af Kanalen, medens Til- strømning til denne er den samme som for ved Maalingen af H: H2 H3 etc. Efter Indstillingen spigres Renderne fast, og Fylden stoppes om dem. Hvilke Apparater der end benyttes til at fordele Vandet i en Kanal i Parter, er Fordelingen kun holdbar, naar Kanalen vedligeholdes i den Stand, i hvilken den var, da Fordelingen blev foretagen. For at kunne kontrollere, om dette er Tilfældet, bor den Vandstand, ved hvilken Fordelingen blev foretagen, afmærkes paa Stcemmevcerket i Aalobet (Bækløbet), paa Bropcele og andre faste Punkter paa hele Kanalstrækningen; Vandet skal da ogsaa i Fremtiden staa ved alle disse Mærker, naar det staar ved et af dem. Omkostningerne ved Anlægget af Vandingskanalerne i Vestjylland belobe sig til 100 å 600 Kr. pr. Kubikfod Vand i Sekundet. At hæve Vandet ved Hjælp af Vandloftningsapparater vil i Al- mindelighed blive for kostbart, naar det skal benyttes til egentlig Gsdevanding i Tvcersjiif efter a-6 Lcerrgsta/i. ■ 7557, awteftSZörreZtfe* Höjfen * t;,o «s<>Z eller til Befugtning af sandede Arealer. Hvor der derimod kun udkræves smaa Vandmængder pr. Td. Land til BefUgtning, som til Marskenge og lavt- liggende Græsmarker med tæt Undergrund, kan det meget godt betale sig at hæve Vandet ved Vindkraft; ved ftørre Arealer (3—400 Tdr. Land) ogsaa ved Dampkraft. IV. De forskellige Vandings systemer. Efter den Maade, paa hvilken Vandet fores over Engsladen, og paa hvilken denne i Henhold hertil tildannes, inddeles de egentlige Vandings- enge i Opstuvningsenge og Overrislingsenge. Opstuvningsengen dækkes med et Lag stillestaaende Vand af 1/2—iy2 Fods Tykkelse, hvorved de i Vandet opstemmede Stoffer bundfældes. I Fig- 113 er en Opstuvningseng fremstillet. Hovedkanalen, AB, afgiver ved a, b og c Vand til den sverste Del af Engen; den nedre Del erholder Vand fra Bikanalen ACD, der ogsaa vander Hænget ud mod Aaen. Stuvningsanlæg ere kun anvendelige paa Arealer med svagt Fald, da der ellers vilde udkræves