Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
330 Regulering af Jordbundens Fugtighed. for mange eller for hsje Dæmninger; de forbruge ikke saa meget Vand som Overrislingsenge og kræve ingen eller kun liden Planering; de ere derfor billige, men Afgrsderne ere i Regelen hverken store eller af bedste Kvalitet. Disse Anlæg passe særlig paa Jorder af ringe Værdi eller paa Arealer, der senere skalle anlægges som Overrislingsenge, men endnn ikke ere græsbevoksede, eller som mangle Muld. I Væksttiden kan der kun foretages en Befngtning ved at fylde Grofterne i Engene med Vand, men ingen Opstuvning, da Af- grsden derved vilde blive belagt med Slam og mere eller mindre sdelagt. Udgifterne ved Dæmningernes Anlæg og Vedligeholdelse stige omtrent med 2t>en Potens af deres Hojde, og derfor er det fordelagtigere at lægge flere lavere Dæmninger end færre hsjere. OpstUvningsanlceg koste sædvanlig 30 å 60 Kr. pr. Td. Land. Naar der stadig Under Opstuvningen tilfsres Vand, medens der afledes saa meget gennem AflsbsslUserne, at Vandstanden paa Engene holdes i Ufor- andret Hojde, har man en Stuvnings-Overrisling. Hvorvel Vandet altsaa er i strsmmende Bevægelse hen over Engen, er dets Hastighed paa Grund af Strsmmens store Tværsnitsareal dog saa ringe, at de opstemmede Stoffer blive bundfældte lige saa fUldstændigt som i ganfle stillestaaende Vand, og man kan derfor her udnytte en langt ftørre Mængde Vand end ved de egentlige Opstuvningsenge. Overrisling. Vandet flyder her i en Strom af meget ringe Dybde hen over Engens Overflade; denne maa derfor have nogen Hældning og være meget jævn. Overrislingen bliver mangelfllld, naar Overfladen er ujævn; paa de lavere Dele af denne vil Vandingen da nærme sig til en Opstuvning, især naar Hældningen er svag, og de hsjere Dele vil Vandet ikke naa, hvis Hældningen er stor. Som mindste Hældning regner man 1:160, som den mest passende 1:30; man kan overrisle Skraaninger med Hældning 1:4, naar de ikke ere for lange i Retning af Faldet, og Grsnsvceret er stærkt. Naar Afvandingen er fortrinlig, som i dyb Sandbund med lavt Grundvand- spejl eller i vel drænede Arealer, vil den væsentligste Ulempe ved et meget svagt Fald paa Engoverfladen, naar den er godt planeret, være den, at en Befugtning ved Overrisling ikke kan fle i Vceksttiden, naar Græsset er nogen- lunde langt, uden at Vandet naar for hsjt op i dette og fylder det med Slam, idet Vanddybden i den Strom, der skal fsres hen ad Overfladen, bliver desto ftørre, jo mindre Faldet er. Man fielner mellem to Systemer for Anlægget og Vandingen af Overrislings-Engen, Hænganlceg og Ryganlæg. Hænganlæg. Den hos os sædvanlig forekommende Form for et Hæng- anlæg er fremstillet i Fig. 114. Fra Hovedtilledningsrenden aa fores Vandet i Renderne r gennem „Fortonget" qq til den sverste Horisontalrende eller Rislerende nt nlz træder over den nedre Kant af denne og overrisler det