Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
330
Regulering af Jordbundens Fugtighed.
for mange eller for hsje Dæmninger; de forbruge ikke saa meget Vand som
Overrislingsenge og kræve ingen eller kun liden Planering; de ere derfor
billige, men Afgrsderne ere i Regelen hverken store eller af bedste Kvalitet.
Disse Anlæg passe særlig paa Jorder af ringe Værdi eller paa Arealer, der
senere skalle anlægges som Overrislingsenge, men endnn ikke ere græsbevoksede,
eller som mangle Muld. I Væksttiden kan der kun foretages en Befngtning
ved at fylde Grofterne i Engene med Vand, men ingen Opstuvning, da Af-
grsden derved vilde blive belagt med Slam og mere eller mindre sdelagt.
Udgifterne ved Dæmningernes Anlæg og Vedligeholdelse stige omtrent
med 2t>en Potens af deres Hojde, og derfor er det fordelagtigere at lægge
flere lavere Dæmninger end færre hsjere. OpstUvningsanlceg koste sædvanlig
30 å 60 Kr. pr. Td. Land.
Naar der stadig Under Opstuvningen tilfsres Vand, medens der afledes
saa meget gennem AflsbsslUserne, at Vandstanden paa Engene holdes i Ufor-
andret Hojde, har man en Stuvnings-Overrisling. Hvorvel Vandet
altsaa er i strsmmende Bevægelse hen over Engen, er dets Hastighed paa
Grund af Strsmmens store Tværsnitsareal dog saa ringe, at de opstemmede
Stoffer blive bundfældte lige saa fUldstændigt som i ganfle stillestaaende
Vand, og man kan derfor her udnytte en langt ftørre Mængde Vand end
ved de egentlige Opstuvningsenge.
Overrisling. Vandet flyder her i en Strom af meget ringe Dybde hen
over Engens Overflade; denne maa derfor have nogen Hældning og være
meget jævn. Overrislingen bliver mangelfllld, naar Overfladen er ujævn;
paa de lavere Dele af denne vil Vandingen da nærme sig til en Opstuvning,
især naar Hældningen er svag, og de hsjere Dele vil Vandet ikke naa, hvis
Hældningen er stor. Som mindste Hældning regner man 1:160, som den
mest passende 1:30; man kan overrisle Skraaninger med Hældning 1:4,
naar de ikke ere for lange i Retning af Faldet, og Grsnsvceret er stærkt.
Naar Afvandingen er fortrinlig, som i dyb Sandbund med lavt Grundvand-
spejl eller i vel drænede Arealer, vil den væsentligste Ulempe ved et meget
svagt Fald paa Engoverfladen, naar den er godt planeret, være den, at en
Befugtning ved Overrisling ikke kan fle i Vceksttiden, naar Græsset er nogen-
lunde langt, uden at Vandet naar for hsjt op i dette og fylder det med
Slam, idet Vanddybden i den Strom, der skal fsres hen ad Overfladen,
bliver desto ftørre, jo mindre Faldet er.
Man fielner mellem to Systemer for Anlægget og Vandingen af
Overrislings-Engen, Hænganlceg og Ryganlæg.
Hænganlæg. Den hos os sædvanlig forekommende Form for et Hæng-
anlæg er fremstillet i Fig. 114. Fra Hovedtilledningsrenden aa fores
Vandet i Renderne r gennem „Fortonget" qq til den sverste Horisontalrende
eller Rislerende nt nlz træder over den nedre Kant af denne og overrisler det