Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
332 Regulering af Jordbundens Fugtighed. uforandret. Anlægget af Rygge paa et dertil skikket Terrain er derfor dyrere end Anlæg af Hæng paa et Terrain med det hertil fornsdne Fald. Vil man overrisle Befugtningsenge i den Tid, da Græsset er langt, bor de planeres og forsynes med Vandingsrender ligesom egentlige Vandings- enge; det er altid Hamganlæg, der her benyttes. BefUgtningen af Marsk- engene i det sydvestlige Jylland foregaar i Regelen, inden Græsset har naaet nogen ftørre Hojde; der udfores her intet Planeringsarbejde, men anbringes kun nogle faa Render og nogle Smaadæmninger; Vandingen er til Dels Overstnvning, til Dels Overrisling. V. Afvanding af VanLingsarealer. Et Areal, der lider af „skadeligt Vand", bor afvandes, inden det be- nyttes som Befngtningseng. Den Omstændighed, at en Befugtning kan finde Sted, er altid en yderligere Grund til at foretage en Afvanding, idet Arealets Værdi er forøget, og Faren for en for stærk Udtsrring udelukket, hvortil kommer, at man ved BefUgtningen ikke kan nndgaa at tilføre mere Vand end fornsdent for Planterne. De egentlige Vandingsenge ere fyldte med Vand lige til Overfladen, saa længe Vandingen foregaar; naar denne ophorer, flat det fri Vand i Jordbunden fjernes saa hurtigt, som muligt, for at Luften atter kan faa Adgang til denne. I mange Vandingsarealer i Jyllands Hedeegne er den naturlige Vandafledning saa fortrinlig, at Engene ere tørlagte faa Timer efter, at Vandingen er ophort; i Vandingsenge med tæt Undergrund eller med hojt Grnndvand, er det derimod nodvendigt at fremme Vandafledningen med Kunst — ved Grsfter eller Dræns. Aabne Grofter. Disses Sider bsr have noget ftørre Anlæg end ellers fornodent for at staa i den stærkt opblodte Jordbmrd. Ligesom ved Af- vandingen af andre Arealer har man ved Bestemmelse af Grofternes Dybde og Afstand at tage Hensyn til Jordbnndens Vandledningsevne. Ved Ryg- anlægget ere Afvandingsledningerne indbefattede i selve Systemet; det gælder kun at give dem tilstrækkelig Dybde; i Hcenganlægget anbringes de sædvanlig parallelt med Horisontalkllrverne ved Foden af en Afdeling Hængbede, cc, Fig- 114. Spildevandet fra disse kan da enten ledes i Grsften cc, i hvilket Tilfælde Skraaningen mod Hænget erholder 3 å 4 Gange Anlæg eller samles i en Fanggrsft oven for Grsften cc og fsres over denne i en Træ- rende til videre Benyttelse paa næste Afdeling. Den almindelige Draming af Vandings- og BefUgtningsenge foretages i Overensstemmelse med, hvad der er anført under „Afvanding". Selv om Drænsledningerne, som almindelig er Tilfældet, kun ere beregnede paa at fore den oprindelige Fugtighed i Jordbunden, og selv om de lobe fulde,