Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Vanding. 333 inden Vandingen begynder, ville de dog optage eit Del af Vandingsvandet, da dette forhsjer Vandstanden i Jordbllnden og derved Trykhojden for Strommen i Ledningerne. Tilvæksten af Hastighed i disse og det dermed folgende Tab af Vandingsvand er desto hojere, jo mindre Fald Drcenslednin- gerne have, og jo ftørre deres Lysning derfor er. For at tilvejebringe en Overrisling maa der saaledes fores mere Vand ind paa en drænet Eng end paa en udrcenet af samme Stsrrelse og Beskaffenhed, hvad der ved Gode- vandingen dog opvejes derved, at Gødningsstofferne i Vandet udnyttes bedre, naar dette fores gennem Jordbunden, end hen over denne. Naar en drænet Eng har et svagt Fald, kan man, om fornodent, formindfle Rorledningernes Vandforing og derved Tabet af Vand ved at opstcemme Vandspejlet i den Groft, i hvilken Ledningerne udmUnde. Ventildrlrning. Gaardejer Petersen, Wittkiel, har opfmldet en særegen Art af Drænssystem, hvor Aflobet gennem Lednillgerne kan standses fuld- stændigt ved Hjælp af Ventiler, anbragte i disse. Ligesom den almindelige Dræ- ning anvendes ogsaa dette System kun, hvor Undergrunden er tæt eller dog mindre let gennemtramgelig, og gor det muligt her at forene Fordelen ved et ringe Vandforbrng ved Vandingen med en fortrinlig Afvanding. Systemet finder Anvendelse saavel ved Gsdevanding som ved Befugtning; haves Vandet i til- strækkelig Hojde, benyttes det altid til Overrisling; kan en saadan ikke finde Horisonts! - kurver. ---- Sideledning. t) i. Sted, vil man dog ofte kunne tilvejebringe en Befugtning fra neden ved at opstcemme Vandet i Rorledningerne. Ventildrcening kan anvendes paa Eng- anlæg af alle Former; mest almindeligt er det dog knyttet til Hcenganlægget. Rorledningssystemet er væsentlig forskellig fra det almindelige derved, at Hovedledningerne lægges i Retning af det stærkeste Fald, altsaa lodret paa Horisontalknrverne, medens Sideledningerne fores omtrent parallelt med disse; Ventilerne anbringes i Hovedledningerne, mindst en for hver 2 Fod, disse synke. Sideledningerne erholde et Fald af 1:1000 indtil 1:200, der tilveje- bringes enten ved at lægge dem i mindre Dybde under Jordoverfladen ved deres svre end ved deres nedre Ende, eller ved at lade deres Retning afvige noget fra Horisontalkllrverne (Fig. 116.). Det svage Fald medforer her ingen Fare for Tilstopning, da der finder en kraftig Udskylning Sted, naar Ventilerne aabnes. Paa Grund af deres Beliggenhed omtrent parallel med Horisontalkurverne bor Afstanden mellem Sideledningerne være noget mindre end ved almindelig Dræning. Denne Afstand maa endvidere være desto