Kapitel IV.
Raa Jorders Opdyrkning fil Ager 09 Eng.
A. Opdyrkning af Hedejorder.
Ved Oberstløjtnant E. Dalgas.
Indtil Midten af vort Aarhundrede fandtes der Hede i samtlige Jyl-
lands Amter, ja selv af og til paa Øerne, og Heden var derfor dengang af
en meget forskellig Godhed, Øfter paa ofte med leret og stenet, Vester paa
med mer eller mindre sandet og stenfrit Underlag. Nutildags, da Hedearealet
er blevet formindsket fra 160 til 80 Mil, findes der i Regelen kun Hede
i det indre og vestlige Jylland og kun undtagelsesvis ved østkysten, s. Eks.
ubetydeligt i Randers Amt, lidt mere i Aalborg Amt og mest i Hjsrring
Amts sstlige Del; Hederne i disse Dsteregne findes endda fim, hvor Jord-
bunden er sandet og mager, eller Terrainet er stærkt kaperet. Selv i det
indre Jylland, hvor der tidligere fandtes ikke faa gode, noget lerede Heder,
ere disse nu omtrent overalt opdyrkede, og Resten er sandet Hede.
De Hedearealer, som nu staa tilbage, ere derfor: enten Jndresande, det
er Flyvesandsarealer, som aldeles ikke egne sig til Opdyrkning, men vel til
Beplantning, eller urørte Heder med Sandunderlag. Disse sidste ere dog
ingenlunde af ensartet Beskaffenhed; thi dels kan Sandet paa Bakkesforma-
tionen indeholde 5 å 10 % Ler, medens det i Fladeformationen i Regelen
er lerfrit, dels spiller det en meget væsentlig Rolle ved Valget af Op-
dyrkningsheder, om Jordbnnden er noget fugtig eller endog kceragtig, i hvilket
Tilfælde der findes et 3 å 8 Tom. tykt Hirmuslag (Lyngstjold), vel stikket til
at give Afgroder, eller om den er tør, thi i saa Fald vil Skjolden kun være
1 å 2 Tom. tyk og som oftest ubrllgelig til en Opdyrkning, der kan betale sig.
Selv de Heder, der nu ere levnede paa Bakkeoerne, kllnne vcere saa tsrre, at