Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 Opdyrkning af Hedejorder. 339 Skjolden er for tynd til, at Heden kan dyrkes; men i Regelen findes de tørre Heder med tynd Skjold paa de hojstliggende Dele af Fladerne. De lyng- klædte Kærjorder og Moser ville ikke blive omtalte herunder, uagtet de ogsaa maa henregnes til Hede; med Hensyn til dem henvises til Kapitlet om Mosedyrkning. Ved Opdyrkningen maa Lyngtoppen afsvides, fordi den generer Ploj- ningen; man bor vogte sig for at svide af i en tør Tid, fordi Ilden da let kan angribe Skjolden og sdelægge bemte. Plsjes der umiddelbart efter Afsvidningen, vil Asten efter Lyngtoppen blive nedplojet, ellers blæser den let bort. Som oftest kommer man dog ikke tids nok, og i saa Fald kan det være rigtigt at vente 1 å 2 Aar med Plsjmngen, indtil Heden er i Færd med at springe i Lyng eller Græs, fordi den da er mere flor. Furen plsjes tyndt og ligger derefter 2 ä 3 Aar, indtil man let kan sparke den i Stykker; saa harves den, og derpaa plojes der paa ny, men denne Gang dybt; Mar- ken er da tjenlig til at blive merglet, kalket eller kridtet. I Hedeegnene kniber man i Regelen paa alt, ogsaa paa Merglingen, og derfor brnges sjældent mere end 50 Kubikalen stærk eller 100 Kubikalen svag Mergel pr. Td. Land; Kalkning forekommer, men sjældent og i Regelen kun paa Mosejorder; derimod bruges i Limfjordsegnene jævnlig Kridt eller Blege, nemlig 1 å 3 store Lces eller 3 å 8000 Pd. pr. Td. Land. Kridtet og Blegen graves lige ub af Bakken og er ikke stemmet. Naar Mergelen er bleven knust og spredt i tørt Vejr, og Marken paa ny er bleven plsjet, er den tjenlig til at modtage Godning og bære Afgrsde. En dyb Jordbehandling med Undergrundsplsjning finder kun sjælden Sted, flsnt i de senere Aar noget hyppigere end tidligere; men den er næsten altid onstelig, fordi der saa godt soin i al Hede findes et tykkere eller tyndere, lidt haardt Underlag umiddelbart under Hedemulden. Er dette Underlag mere end 1 å 2 Tom. tykt og tilmed saa haardt, at Ploven ikke kan gaa igennem det, kaldes det Ahl, og denne bor brydes ved, at Undergrundsplovens Gaasefod stilles under den, eller man opgiver Opdyrkningen. Ligger Ahlen henved 18 Tom. under Jordens Overflade eller mere, hvilket jævnlig finder Sted ved Kcerjorder, tager man dog ingen Notits af den. De Asgroder, der herefter tages, og den Godning, der bruges, er overordentlig for- skellig. I gamle Dage var det anderledes. Laa den opdyrkede Hedejord umiddelbart ved Gaarden, og kunde denne undvære Staldgodning, da brugtes heraf pr. Td. Land 15 å 25 smaa Læs, hvoraf det halve var Hedetorv, til danst Rug eller til Kartofler; og derefter toges endnu 1 å 2 Rugafgroder samt stundom en Havreafgrode, alt uden God- ning, hvorefter Marken uden Græsudlæg fik Lov til at hvile i en længere Aarrcckke. En saadan Drift er selvfolgelig ikke at anbefale, og man kommer ogsaa nu mer og mer ind paa at udlægge med Græs og Kloverfro og at tage kunstig Godning til Hjælp. Ligger den opdyrkede Jord langt fra Gaarden, er man udelukkende henvist til kunstig Godning. Tillægget af Grcrsfro og af kunstig Godning er imidlertid noget nyt og bruges derfor meget forstelligt med Hensyn til Mængde og Art. 23*