Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
340 Raa Jorders Opdyrkning til Afler og Eng.
I Regelen faar man en efter Hedeforhold god fsrste Kærv Rilg med
5 ä 7 Fold, naar Hedeskjolden har været tyk, og Jorden ikke er tor, samt
naar der gives 4 å 500 Pd. 12 % Kainit*) og 2 å 300 Pd. 20 %
Thomasslagge*) pr. Td. Land, indeholdende 40 å 60 Pd. Fosforsyre, hvoraf
kun Halvdelen er oplsselig i det 1ste Aar, og 48 å 60 Pd. Kali. Da en
Rugafgrode paa 1200 Pd. Kerne og 3000 Pd. Halm indeholder 17 Pd.
Fosforsyre og 30 Pd. Kali, er Gsdningen ogsaa rigelig. Giver man tilmed
Rugen en Topgodning af 50 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Land, vil der kunne
blive c. 1 Fold mere. Ligeledes har det vist sig, at der meget vel kan tages
endnu en lige saa god Rugafgrode ved Tilstud af et Kvantum Kunstgodning,
og naar man herefter Udlægger Jorden med Kløvergræs, for Eks. i Havre
Uden Godning, vil den ikke være udpint; man behsver ikke at anvende ret
meget Græs- og Klsverfro, hojst 15 Pd. pr. Td. Land, bestaaende af alm.
Rajgræs, Timoths, sildig nordisk Rodklsver, Humleagtig Sneglebælg, Hvid-
klover og stimdom lidt Blod-Hejre, der er overordentlig villig; derimod bør
den ofte anbefalede Gllle Rundbælg ikke anvendes, da Kreaturerne ikke æde
den; og er Jorden saa simpel, at den ikke kan bære nogen anden Klover,
maa man helst lade være at dyrke den. I Stedet for 1ste Kcerv Rug kan
bruges Kartofler, dog helst naar man kan gode med Staldgsdning, og der-
efter tages 1 Rugafgrode med Kunstgodning og 1 Havreafgrode med Udlæg.
Hermed betragtes Opdyrkningen som fuldfort, og Jorden bør ikke
indtages paa ny for efter 6 å 10 Aars Forlob. En slig Opdyrkning vil
inkl. alt Arbejdet, beregnet efter 6 Kr. pr. Spanddag og lx/2 Kr. pr.
Gangdag, koste pr. Td. Land i Arbejdslon 110 Kr., Kunstgødning 26 Kr.,
og Sæd og Fro 34 Kr., i alt 170 Kr., medens Avlen 18 Tdr. Rilg og
Havre og 9000 Pd. Halm vil, naar Rng sættes til 12 Kr., Havre til 8 Kr.
pr. Tsnde og Halm til l/2 Kr. pr. 100 Pd., andrage 240 Kr., foruden at
der i nogle Aar haves en mager Græsning til 5 a 8 Kr. pr. Td. Land.
Imidlertid vil Udbyttet som oftest blive en Del mindre, fordi der hist og
her i Heden findes Knuder ilden tyk Skjold eller Steder, hvor denne i
tidligere Tider er afskrcellet til Hedetorv. Slige Pletter give lidet eller intet,
og er der mange af dem, kan Opdyrkningen ikke betale sig. Det fører heller
ikke til noget at gode mere intensivt eller at saa tykkere end 4 & 5 Skpr.
Rug pr. Td. Land; thi den raa Jord kan ikke betale den ftørre Udgift.
Opdyrkningen af ret god Hede er vel lsnnende, men kun, naar man skonomi-
serer paa ethvert Punkt. Forst i næste Rotation tor man vove sig yderligere.
Mange Hedenybyggere have imidlertid ikke Raad til at anvende saa stor en Udgift
som den nævnte, ikke at tale om, at de aldeles ingen Staldgsdning have at begynde
med. I saa Fald tage de Jlden til Hjælp. Heden, som til dette Brug nødvendigvis
maa være maarret, det er: have en Skjold, hvis overste 2 å 3 Tom. bestaar af brun,
*) Kainit vg Thomasslagge vil blive nærmere omtalt i Kapitlet om Gødningen.