Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Opdyrkning af Hedejorder. 341 torveagtig Maar, flrcelplojes saa tyndt som muligt og ligger 1 å 2 Aar; Furen vendes saa i Juni, for at den kan blive gennemtør, og derefter furebrændes, ved at der gores Ild paa, og denne stadig flyttes og spredes med Skovle og imod Vinden. Falder det i med Regnvejr, maa man senere vende paa ny eller harve Furen i Stykker for derefter at muldbrænde, naar Mulden er bleven tør. Efter Brændingen plojes snarest for at fange hele Afiemængden, og der plojes da saa dybt font muligt. I September saas 3 å 4 Skpr. danst Rug pr. Td. Land uden Gødning og uden Mergel, og har Maar- laget været godt, samt hvis Brændingen er lykkedes, kan der Aaret efter avles 4 å 5 Tdr. Rug og 2000 Pd. Halm pr. Td. Land. Hedebonden nojes imidlertid ikke hermed, men saar paa ny Rug eller forst Spergel og saa Rug; Afgrøderne herefter ere meget smaa — og Jorden er da for lange Tider udpint, medmindre den har været dybt maarret. I saa Fald er et Tab af et Par Tommers Skjold mindre væsentligt. Ad denne Vej kommer Nybyggeren med ringe Udgift til Fode og Godning, han tilvejebringer Græsning til sine Stude, og efterhaanden faar han Raad til bedre Kulturmaader; ganfle vist odelægges ogsaa en Del Hede paa denne Maade, men alt i alt har Brændingen hos os gjort mere Gavn end Skade; thi uden den vilde man ikke have faaet Heden saa godt be- folket, som den i de sidste 30 Aar er bleven. Te Arealer, som ere forbrændte, kunne desuden senere indtages til Plantning, og dette finder ogsaa allerede Sted i en ikke ganske lille Maalestok. En Omtale af den fortsatte Dyrkning af de ny Jorder horer egentlig hjemme under „Sand-Agerbrug"; men da der dog er noget særligt ved de ny Jorder, som et svet Øje altid let stelner fra gamle Agre, idet Millden i fugtigt Vejr har et blaaagtigt Skær, medens den ældre Jord har et brunligt, bor endnu her tilfsjes folgende. Naar ny Jord atter tages under Plov, kan det forildsættes, at Brugeren kan raade over Staldgsdning. Ved en intensiv Drift af al Slags Sandjord i Heden, maa der gaas Ud fra, at den hvert Aar stal tilfsres mindst saa meget Kvælstof, Kali og Fosforsyre, som Afgroderne forbruge. Sandjorder i Dsteregnen og paa Øerne ere af en ikke lidet bedre Beskaffenhed end i Heden; thi der indeholder Sandet Granit, her kun Kvartskorn; derhos ere de ny Jorder endnu i længere Tid upaalidelige, og navnlig indtil den blcekagtige Farve er forsvimden, hvorfor Mangel paa et eller andet Næringsstof straks vil vise sig ved Misvækst. Kalk behsver dog ikke at tilfores yderligere, iscer hvis man bruger Thomasslagge, der indeholder 50 % Kalk. For at imsde- gaa tørre Somre, bor man fremdeles ikke sky at Undergnmdsploje 1 Gang i hver Rotation. Jo mere Jorden er ny, des mere maa der lægges særlig Vægt paa at tilføre den Kvælstof, og da Hedebonden altid vil have ondt ved at flaffe rigelig Staldgsdning og ej har Raad til at kobe de kostbare Kvælstof- gsdninger, er det nsdvendigt at indflette de kvcelstofsamlende Planter i Rota- tionen. Af disse spille Lupinen og Klsveren den betydeligste Rolle i Heden, men paa bedre Sandjorder anvendes ogsaa med Held ZErter, og der be- gynder at rejse sig Stemmer for at saa Sandvikke og Seradella i Rng og Havre.