Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
342 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Gitg. Paa mere tor Jord ere Kartofler, Rng og Boghvede Hovedafgrøderne; Kloverslcet erholdes her kun i vaade Aar. Paa mere fugtig Jord medtages Havre og 6-radet Byg. Kampinerng kan med god Jordbehandling meget godt anvendes i Stedet for dansk Rug, men denne giver dog snarest lidt mere Kerne, stont mindre Halm. Staldgodning bor især anvendes til Kartofler og til Udlægget, Rngen bor saas efter Lupiner eller IErter, og saavel Rng som Havre og Byg bor altid gives Kainit og Thomasflagge, svarende til AfgrsdeforbrUget. Klover er taknemmelig for lidt ekstra Fosfor- syre. Endelig bor Mængden af Græs- og Kloverfro efterhaanden forsges til 25 å 30 Pd. pr. Td. Land. En Nybyggers Ejendom ser i Begyndelsen ode og trist nd. Lyng, afbrændte Arealer og tarvelige Afgroder afveksle mellem hverandre, Bygnin- gerne ere usle, og Kvæget af ringe Beskaffenhed; men efterhaanden forandres alt til det bedre, og naar Opdyrkningen er fuldfort, og Bygningerne ere blevne nogenülnde tilstrækkelig forsgede, rejser der sig Plantninger om Hus og Have, Hegnscetning og Hegnplantning udfores i de ledige Timer, og lidt efter lidt faar Ejendommen et tiltalende Præg af Hygge og Velvære, dog kun hvor Nybyggeren er ihærdig og dygtig. Af og til ender vel Opdyrk- ningen med totalt Nederlag, indtil en dygtigere Afloser tager fat; men i det hele taget har Praksis vist, at den Hede, der ikke er for tor, kan opdyrkes og fsde Mennester og Dyr. 8. Kultur ns Morret Sobnnd. Ved Inspektor P. Feilberg. Naar Tiden, som medgaar til Forandringer, lades ude af Betragtning, ere faa Forhold saa vekslende paa vor Jord som Forholdet mellem Land og Vand. „Hvorledes skal man forklare den nuværende Fordeling", spsrger Prof. James Geikie (Nature, Aug. 1892), og han viser, hvorledes Viden- flaben gentagne Gange har stiftet StandpUnkt i sin Opfattelse af Aarsag og Virkning paa dette Omraade. Forchhammer fortceller os om Sænkningen af Nordsspartiet i en sen Tidsperiode og om, hvorledes Kanalgravningen ved Husum bragte en Kcempehoj for Dagens Lys i 3 Fods Dybde under daglig Vande; den var omgiven af Torvemose med Birkestubbe, og dens Indhold af Flinteredstaber viste, at den stammede fra Stenalderen, og at Landet havde været beboet, længe for Egnens Sænkning fandt Sted. Han oplyser os om, at Mærkerne fra gamle Strandgrænser (Havstokke) findes mang- foldige Steder i Landet, udvisende, hvor meget saadanne Egne nu ere hævede over hine Tiders Havflade: Ved Refsnces, Sjælland.....c. 7 Fod. Ved Fornæs, Grenaa..............c. 13]/2 Fod — Ballenhavn, Samso. ... c. 8 — — Astrup, Salling...........c. 17 — — Rugaard, Mols..........c. 12% — etc. etc. etc.