Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

344 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng. Alt er Forandring Underkastet, og man maa give Darwin Ret, naar han udbryder (Rejse om Jorden, Pag. 360): .... „Det er en Tanke, som stadig paatrænger sig, at intet, ikke engang Vinden, der blæser, er saa Ubestandig som Overfladen af Jorden" . . . Det er da ikke ganske let at paavise Fortidens Grænse mellem Land og Vand, men hvad Naturen udfsrer i det store, eftergøre vi i det smaa ved hist og her, hvor Forholdene tillade det, at udgrave Ferskvandssoer eller ved at inddæmme fra Havet og UdpUmpe Saltvandsarealer; derved ere ikke ube^ tydelige Omraader i vor Tid stillede til Landbrugets Disposition, og nogle Bemærkninger om deres Benyttelse ville bedst kunne knyttes til hver enkelt'af de tvende Hovedgrupper, hvori de forekomme, som Ferskvands- og Salt- vands-Arealer o: udgravede Sser og Inddæmninger. I. Ferskvands-Arealer. Det vil af det foranstaaende være indlysende, at vore nuværende Vand- arealer ere ringe Levninger af Fortidens, som i vor Tid ved direkte Indgriben ere yderligere formindskede. For en Menneskealder siden udgjorde Soernes Areal i Danmark lidt over 100,000 Tdr. Land, medens der nu ikke er stort mere end 80,000 Tdr. Land tilbage, nemlig: I Jylland..............c. 47,000 Tdr. L- Paa Lolland-Falster ... c. 3000 Tdr. L. Sjælland..........c. 26,000 — Paa Fyn og Langeland. c. 2000 — heri dog ikke medregnet Vandsamlingerne i Nissum- og Stadilfjord, eller de Vandarealer, der findes i til Dels tørlagte Inddæmninger. Vi have saaledes i den senere Tid tørlagt noget over 20,000 Tdr. Land Ferstvcmdsarealer, hvoraf omtrent Halvdelen gennem naturligt Aflsb, Halvdelen ved Loftning af Vandet. Det er kun en ringe Del af de Snese Tusinder Tdr. Land, som i Tidens Lob ere frigjorte for Oversvsmmelse, og som for Generationer siden ere tagne i Brug; store Arealer af forhenværende Sobund dyrkes som Ager og Eng randt om i Landet; — de vedkomme imidlertid ikke denne Under- søgelse, der kun kan omfatte vor Tids tørlagte Arealer, hvoraf den langt overvejende Del bestaar af den Jordart, vi kalde „Dynd", om hvis Forhold i kemisk og fysisk Henseende der kan være Grund til at gøre nogle Bemærk- ninger for derved at lette Forstaaelsen af den siden angivne Behandlingsmaade. Dyndets kemiske og fysiske Ejendommeligheder. En Mængde Analyser vise overensstemmende, at Ferstvands-Dyndet indeholder en stor Mængde Kvælstof, — i fuldkommen tor Tilstand 1 ä 2 %, en ringe Mængde Fosfor- syre, 0.2 å 0.6 %, og kim Spor af Kali; sammenlignet med Gsdning vil indholdet af et Læs paa 1600 Pd. i den Tilstand, hvori det forekommer, stille sig som fslger: