Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Kultur af ndtprret ®ø6unb. 345 Dynd Gødning (60 % Vand). (72 o/» Vand). Kvælstof..................c. 10 L 11 Pd. c. 8 Pd. Kali......................Spor c. 9 — Fosforsyre................c. lå 2 — . c. 4 å'5 — Kulsur Kalk findes i meget forskellig Mængde — lige fra 3 til 30 % 1 Dyndet, medens derimod Gødningen kun indeholder en forsvindende Mængde deraf. Dyndet har saaledes en ensidig Sammensætning, og kun dets store Indhold af Kvælstof berettiger det til Krav paa særlig Opmærksomhed; dog bør man jo erindre, at Kvælstoffet deri ikke findes i umiddelbar disponibel Tilstand, saaledes som i Gødningen. I sit Forhold til Vand er Dyndmassen ligesaa forskellig fra almindelig Agerjord; en Dyndprove fra en udtorret Groftekant indeholdt 50.6 % Vand, mid) paa Marken i 72 Fods Dybde 65.3 % Vand, Undergrunden i 4 Fods Dybde 85.8 % Vand. Sam- tidig indeholdt almindeligt Blaaler: i l1/.. Fods Dybde 10.5 % Vand, i 3 Fods Dybde 9-2 % Vand, i 8 Fods Dybde 8.s % Vand. Forskellen paa Dynd og Ler er her overordentlig iøjnefaldende. Lignende Ejendommeligheder vise sig, naar man undersoger Vægten. I 1 Fods Dybde, hvor en Del Planterodder vare indblandede, fandtes 57 Pd. pr. Kubikfod, i 2 Fods Dybde, uden Planterodder, 67.5 Pd. pr. Kubikfod, i 3 Fods Dybde, meget vandrig, 64.5 Pd. pr. Kubikfod. Gennemsnitlig vejede 1 Kubikfod c. 63 Pd., medens de alminde- lige jordblandede Lerlag veje 100 å 130 Pd. pr. Kubikfod eller omtrent dobbelt saa meget. Dyndet er en saa ejendommelig Jordart, at man ikke lige overfor det kan bringe de for sædvanlig Agerjord almindelige Knlturmetoder til An- vendelse; i Regelen maa særlig Kultur, afpasset efter de for hvert Sted sær- egne Forhold, ssges etableret, og hvad der kan siges ganste i Almindelighed, indskrænker sig derfor til faa Bemærkninger om de tvende Former, hvorunder Dyndarealer sædvanlig træffes i daglig Praksis, nemlig: 1. Den ganste friste, ubevoksede Dynd, hvorfra Vandet lige er bortledet. 2. De Dyndarealer, der have henligget i længere Tid i en mere eller mindre sumpet Tilstand og derved ere blevne dækkede med en nbrngelig Vegetation. For begge Former er dog en omhyggelig Vandafledning den forste og væsentligste Opgave, som det Undertiden kan være vansteligt nok at lsse, selv om man i svrigt har sikret sig et godt Aflsb; ofte kan man kun meget lang- somt skaffe en passende Dybde af Hovedlsbet til Veje og nsdes til, paa Grund af den overordentlig blode og bevægelige Masse, at anvende den Arbejdsmaade, som hosstaaende Skitse fremstiller. (Se Fig. 124 a—b—c—d.) Vi forudsætte nu imidlertid, at Udgravning i passende Dybde, s. Eks. til 3 å 4 Fod Under Overfladen, har fundet Sted, og at Opgaven er at kultivere: Friske Dyndarealer, hvorved altsaa forstaas saadanne Arealer, der lige ere befriede for Vandet, og hvor der ikke kræves andre Arbejder ndfsrte end saadanne, der behoves for at flaffe en brugbar Vegetation til Veje; ganske uden Vegetation ere saadanne Dyndarealer dog sjældent — de kurvblomstrede Planters letflydende Frs have gerne i stor Mængde fnndet Vej til dem, og