Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

28 Kemisk Sammensætning af de vigtigst Plantedelens Art. Vand. Kvcelstof- holdige Stoffer. Fedtstof. Kvcelstof- fri opløs. Stoffer. Cellestof. Aske. Middeltal Afvigelse i PCI. Middeltal Afvigelse i pCt. Middeltal Afvigelse i PCt. Middeltal Afviqelse i PCt. Middeltal Afvigelse i PCt. Middeltal Afvigelse i PCt. Spergel i Blomst 80.0 13 2-3 69 0.7 57 9-7 51 5.3 48 1-8S Enghp, særdeles godt 16.o - 13-5 24 3-o 31 40.4 15 19.s 20 8.24 68 — almindeligt 14.3 52 9.7 104 2.5 143 41.4 44 26.0 50 5.g8 57 — mindre godt 14.;) 13 7.5. 11 1-6 7 38-2 26 33.s 27 4-45 44 Engelsk Rajgræs 70.« - 3-6 26 Lo 33 12.3 17 10.6 4 2-04 38 Timothe (Eng-Rottehale) 70.0 - 3-4 26 1, 50 16.3 9 8.0 29 2-05 36 Havre i Blomst . . . 81.« 6 2.3 29 0-5 17 8.3 27 6., 29 Tobak, Blade 18 - - - - - 14.67 50 — Stængel 18 - - - - - - - 6-47 12 smaa Glas omsluttedes lufttæt af store Glasbeholdere, som indeholdt forskellige Luftblandinger af kendt Sammensætning, med og uden Kulsyre. Forspgene anstilledes saavel i Solskin som i Skygge, og han underspgte Mængden af Kulsyre før og efter Forspget saavel som Plan- ternes Stofproduktion. Resultatet blev, at Planterne optog Kulsyre, nredens de vare udsatte for Sollyset, og denne Kulsyreoptagelse, der væsentlig foregik ved Bladene, var notwendig for deres Stofproduktion. Desuden godtgjordes det, at Planterne altid aande, ligesom Dy- rene, o: de optage Ilt og udaande Kulsyre, samt endelig, at Vandets Bestanddele deltog i Stofproduktionen. — Ogsaa godtgjorde Saussure ved Dyrkningsforsøg i destilleret Vand og ud- glødet Sand i Forbindelse med kemiske Undersøgelser, at en Del Askebestanddele vare notwendige Næringsstoffer, og ved samme Lejlighed fandt han det lovbundne Forhold mellem Mængden og Arten af Askebestanddele i ældre og yngre Dele af Planten, som tidligere er berørt. Saussure anerkendes af alle som en af sin Tids mest udmærkede Forskere, og hans Undersøgelser over Planternes Ncering havde i væsentlig Grad bidraget til at skaffe et paa- lideligt Grundlag at bygge videre paa; men ikke desto mindre fulgte der nu en gold Periode paa omtrent 40 Aar, hvori der endog skete et Tilbageskridt til en Opfattelse, der noermede sig Oldtidens og sgik ud paa, at Planten levede af Muldjordens organiske Stoffer og Vand. En af denne salske Anskuelses vigtigste Tilhængere og Forsvarere var den blandt Land- mændene over hele den civiliserede Verden Berømte og hpjt ansete Grundlægger af forbedret Landbrug: Albrecht Daniel Thaer, der levede fra 1752—1828. Thaer var Syn af en Sæge i Celle i Hannover og blev selv en dygtig Lcege samme Sted. Han beskæftigede sig i sin Fritid med Dyrkningsforsøg i sin Have og med Studium af det engelske Landbrug, der i mange Henseender stod over Tyskernes, og fik ved disse Sysler Lyst til at virke i ftørre Omfang for Landbrugets Fremme. I Aaret 1774, altsaa paa et Tidspunkt, hvor der var en Slags Lyst til Omvæltning paa mange Omraader, skrev han en Bog om det engelske Landbrug, som vakte megen Opmærksomhed. Thaer opgav nu Lægekunsten, blev fprst Gart- ner, derefter Landmand og drev en lille Gaard i 15 Aar saaledes, at Godsejerne i Omegnen overlod ham Overbestyrelsen af vidtstrakte Jordegodser, og samtidig skrev han talrige Af- handlinger om Agerdyrkning og Kvægavl. Fra 1802 begyndte han at holde Forelæsninger