Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

kulturplanter, angiven i Hundrededele. 29 Kvælstof. Kali. Na- tron. Kalk. Mag- nesia. Fosfor- syre. Svovl- syre. Kisel-, syre. Plantedelens Art. Afviaclsc i pCt. Middeltal Afvigelse i PCt. ! Middeltal Middeltal Middeltal Middeltal Afvigelse i PCt. Middeltal Middeltal 0-3 7 0-47 ■ o.„ 0-28 0-l8 0.20 - O-os 0-02 Spergel i Blomst. 2-55 - 3-16 112 0-is l-oi 0-46 0,7 4 200 0.27 1'59 Enghp, særdeles godt. 1.55 - 1 -so 42 0-22 0-gS 0.41 0-43 68 0-31 I.72 — almindeligt. 1'44 - 1-20 39 0-o s 0-5 4 0-27 0-2S 45 0-18 1-70 mindre godt. 0.., - O.71 38 0*07 0'1 5 0-04 0-22 66 0-08 0-85 Engelsk Rajgræs. 0-L4 - 0-7 l 36 0-04 0-17 0-07 0-24 62 O-as O.gg Timoths (Eng-Rottehale). 0.37 - o.56 - 0-as 0-0Ä 0-04 O-IS - O-as O.44 Havre i Blomst. b-48 - 4.09 81 0-45 5.07 1-04 0'66 123 0-8S 0-81 Tobak, Blade. ^•46 - 2-8 2 22 0-6 6 1-24 0-05 O.gz 12 O-SL O-IS — Stængel. i Celle, og derved fik han Anledning til at udarbejde sit Hovedværk, som har været grund- . læggende for det nyere Landbrug overensstemmende med Titelen: „Grundsætninger for det rationelle Landbrug". Thaer skrev godt for sig, udtrykte sig klart og paa en tiltalende Maade. Han var i det hele en udmærket Mand, begavet, flittig, uegennyttig, og han var opfyldt af en brændende Iver for at bringe noget mere System ind i Agerbruget. Ligesom han havde vceret en dygtig Lcege, blev han en dygtig Landmand, der forstod at kæmpe sig igennem den trange Tid i Aarhundredets Begyndelse. 1804 fik Thaer af Frederik Wilhelm af Preussen en Ejendom paa et Par Hundrede Tpnder Land i Arvefæste meb Ret til at seelge. Han gjorde dette og kpbte i Stedet Godset Möglin med o nt te. 500 Tønder Land i Brandenburg, mellem Berlin og Frankfurt a. d. O. Ncer havde han efter Krigsulykkerne, scerlig efter Slaget ved Jena, maattet opgive det hele, men han holdt standhaftig ud, fik efterhaanden alt i god Gænge, fik Ejendommen til at give god Indtægt og skaffede sig endelig en talrig og taknemmelig Tilhprerkres af Elever fra næsten alle Lande. Mange nyttige Principper har han indfprt i Agerbruget og Husdyravlen, og man undres endnu ved Læsning af hans Byger over hans dybe Indsigt i næsten alle Agerbrugets Grene. Hvor rosværdig Thaers Virksomhed end i pvrigt har vceret, saa har hans Bidrag til Planternes Ernoeringsfysiologi ikke vceret heldigt. Ved at tumle med de lette Jorder i Brandenburg kom han til at lcegge hele Vægten paa organisk Stof, idet han saa, hvorledes Staldgpdning og organiske Stoffer i det hele havde en meget heldig Indflydelse paa Sand- jordens Ydeevne. Han deler, som anført, Muldjorden i Humus og uorganiske Bestanddele og erklærer, at Vand og Humus er Planternes eneste Næring (Humushypothesen). En rigtigere Opfattelse hævdedes af den tyske Agrikulturkemiker Carl Sprengel, der i sine Lærebøger fremstillede Planternes Ernæring paa en i det væsentlige rigtig Maade. Han betragter Askebestanddelene, der findes i Planten, som nødvendige Næringsstoffer og angiver, at Planterne skaffe sig deres Kulstof væsentlig fra Luftens Kulsyre ved Optagelse gennem Bladene, og at de optage deres Kvælstof som Salpetersyre, Ammoniak og kvcelstof- holdige, organiske Stoffer. Af andre, som paa denne Tid tog offentlig Parti, maa nævnes den bekendte tyske Plantefysiolog og Jordbundsfysiker, G. Schub-eler, . ben ansete engelske Kemiker,