Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

•30 Træk af Plantelivet. Humphrey Davy, og den franske Botaniker og Geolog Bron g ni art. Denne sidste hæv- dede, at Luftens Kulsyre maatte være Hovednæring for Planterne; thi organist Stof blev kun til i Naturen ved Hjcelp af Planterne, og altsaa maatte de fyrste Planter have opbygget deres organiske Stof af andre Ting. Jean Baptiste Boussingault, der levede fra 1802—1887, har dog mere end nogen af disse gjort sig fortjent ved sine Bidrag til Leeren om Planternes Ernæring, skpnt de An- skuelser, han fyrst offentliggjorde, langtfra vare rigtige, idet han i Begyndelsen sluttede sig til Thaers Humushypothese og tillagde Afiebestanddelene mindre Betydning. Boussingault er fpdt i Paris, blev i en meget ung Alder Bjcergvcerksingenipr i Columbia og senere Oberst under den sydamerikanske Frihedskrig. Efter en Del Rejser og Studier vendte han hjem til Frankrig, hvor han blev Professor i Kemi og senere i Landbrug, og ved Siden af denne Virksomhed anstillede han talrige Forspg, til Dels paa sin Landejendom Bechelbronn i El- sass. B. staar ved Siden af Saussure som en af de flarpeste og mest kritiske Forspgsledere paa den kemiske Plantefysiologis Omraade, og da han selv dyrkede Jord, have hans Arbejder- ved Siden af deres rent videnskabelige Natur hyppig taget Sigte paa praktiske Formaal; de have derved faaet stor Betydning og staa som klassiske Værker den Dag i Dag. B. har saaledes ved Forspg godtgjort, at de højere Planter ikke direkte kunne telegne sig Atmosfærens fri Kvælstof. Han anstillede ogsaa Forspg, der ligesom Saussures g:k ud paa at bestemme Plantens Optagelse af Kulsyre fra Luften, og han' gen- nemførte disse paa en Maade, saa der derved blev leveret det bedste eksperimentale Bevis, man har, for, at de hpjere Planters Kulturstof væsentlig stammer fra Luftens Kul- syre, og at den langt overvejende Mængde heraf optages gennem Bladene. Om der tillige optages mindre Mængder gennem Roden, er endnu ikke afgjort med Sikkerhed; men ben uhyre Produktion af organiske Kulstofforbindelser ved Skovvækst paa mager, sandet Jord h)ber jo paa, at Optagelsen af Kulsyre gennem Roden ikke kan spille nogen' stor Rolle, og i hvert Fald har dette Forhold ikke videre praktisk Betydning for Jordbrugeren. — Senere viste Boussingault, at salpetersure Salte vare vigtige Næringsmidler. Trods de smukke Opdagelser om Kulsyrens, Vandets og flere Kvælstofforbindelsers Op- tagelse af Planten som Næring, stod endnu 1840 den gamle, rodfæstede Mening om Humus- stoffernes Betydning som ret almindelig anerkendt, medens Astebestanddelenes Nødvendighed for Ernæringen kun til Tider var hævdet af enkelte, fremragende Mcend, men uden at finde varig Paaagtning. Det blev forbeholdt den berømte Liebig at rejse denne Sag paa ny, og han gjorde det med en Kraft og paa en saa epokegørende Maade, at det er enestaaende i Fysiologiens An- naler. Justus von Liebig levede fra 1803-73 og blev fpdt i Darmstadt, hvor Faderen havde en Materialhandel. Han kom her tidlig til at sysle med kemiske Sager, blev anbragt i Apotekerlære, men kom snart til Paris og studerede der Kemi under Datidens berpmteste Fag- nrcvnd i denne Videnskab. Han gjorde betydelige Fremskridt og vidste at gyre sig i den Grad gældende, at han allerede 1824, altsaa kun 21 Aar gammel, blev ansat som Professor i Kemi ved Umversttetet i Giessen i Storhertugdømmet Hessen, hvorfra han senere flyttede til Munchen. Tot Værk, hvormed han 1840 aabnede Felttoget mod Humushypothesens Tilhængere, er se- nere udkommet i en halv Snes Oplag, hvoraf 5te Udgave er oversat paa Dansk 1846. Des- uden er en Del af 7de Udgave oversat paa Dansk 1864 under Titelen „Agerbrugets Natur- love". Bogen var skreven i et klart, men skarpt og udæskende Sprog og vakte umaadelia Opsigt og Rpre blandt Plantefysiologer, Agrikulturkenlikere og Landmænd. Dens Indhold karakteriseres ved skarpsindig Fortolkning af Fænomenerne i Naturen og overlegen Kritik i Behandling og sammenstilling af tidligere Undersøgelser, men hviler oprindelig kun paa faa selvstændige Forspg. Liebigs Anskuelser gik ud paa, at Planterne dække hele deres Behov af Kulstof fra Luftens Kulsyre, som de optage gennem Bladene, og at Kvælstoffet stammer alene fra Luf-