Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Plantens Næringsstoffer. 31 tens Ammoniak, som bindes i Nedbpren og optages gennem Rpdderne. Endelig optræder han som en ivrig Modstander af Humushypothesen, frakender de organiske Stoffer al Be- tydning for Planternes direkte Ernæring, men hævder med stor Bestemthed, at en Del Aske- bestanddele ere nødvendige Nceringsstoffer, og at man kun behpver at erstatte Jordens Tab af Askebestanddele for at vedligeholde dens Frugtbarhed (Mineralhypothesen). Liebigs Leere var ikke ganske fri for Modsigelser, og de Grunde, han anførte for dens Rigtighed, vare ikke alle ganske originale, men de virkede slaaende ved det store Syn paa Fænomenerne i Na- turen, fremstillede i et djærvt, selvbevidst Sprog, ved den gode Sammenstilling og det klare Overblik. Som Bevis for, at Humusstofferne ikke spille væsentlig Rolle for Ernæringen, an- førte han bl. a., at der ved Skovkultur ofte produceredes store Mængder kulstofrigt Ved paa Jord, der oprindelig indeholdt meget lidt af organisk Stof, og dog blev denne Jord rigere derpaa ved selve Kulturen. Skpnt Liebig enkelte Steder taler om Planter, som behpve Humus, og ligeledes udtaler sig noget forskelligt om Nødvendigheden af at tilføre Kvælstof, er hans Standpunkt dog al- mindelig opfattet paa ovennævnte Maade, og han har lige overfor det direkte Kpprgsmaal om Planternes Ernæring i hpj Grad undervurderet de kvcelstofholdige Gpdmngsmidlers Rolle. Hvad der i England vakte megen Tillid til Liebigs Lære om Askebestanddelenes Ene- vælde i Planternes Ernæring var, at man just paa den Tid begyndte fra Sydamerika at indfyre tørrede og til Dels spnderdelte Ekskrementer af Søfugle, den saakaldte Peruguano. Denne anvendtes as engelske Landmænd som Gydning og forbavsede ved sine ualmindelige Virkninger i Forhold til den ringe Mængde og det ringe Indhold af organisk Stof. Man opfordrede nu Liebig til at forestaa Anlægget af en Fabrik, hvor der skulde tilvirkes Gydning af Stenarter, et Hverv, som han ogsaa overtog, men Fabrikationen gjorde noermest Fiasko, fordi der i Overensstemmelse med Liebigs Anskuelser ikke var taget Hensyn til Kvcel- stofforbindelsernes Nødvendighed som Gødningsmiddel, og fordi Mineralstoffernes Oplpselig- hedsforhold ikke svarede til Planternes Behov. Dette mislykkede Forspg gav en Del af de mange Modstandere og Fjender, Liebig ved sin udæskende Optræden havde skabt sig, ny Vind i Sejlene, og den vidtløftige Strid, som allerede havde rejst sig imellem Liebig og en Mængde forskellige andre Videnskabsmand som Folge af Angrebene i hans Bog, fortsattes af flere; men den drejede sig nu væsentlig om Planternes Optagelse af kvcelstofholdig Næring. Medens Liebig ansaa det for ufornpdent at tilføre Jorden kvcelstofholdig Plantenæring i Gydningen, tillagde andre Kvælstoffet en overordentlig stor Betydning, og denne Strid foranledigede Lawes og Gilbert, Lederne 'af den senere saa berømte Forsøgsstation for Plantekultur, Rothamsted i England, til at underkaste Spprgsmaalet cn Prøvelse ved Dyrkningsforsøg. De kom til det Resultat, at kvælstofholdige Forbindelser i Gydningen ved Siden af Mineralstofferne have meget stor Indflydelse paa Stofproduktionen. Foruden Lawes og Gilbert maa nævnes blandt de mange Fagmcend, som tog offentlig Parti i Kvcelstofspprgsmaalet, Prof. Dr. I. A. Stöckhardt i Sachsen og Dr. E. T. Wolff i Würtemberg, der bægge sluttede sig til Lawes og Gilberts Anskuelse, at en rentabel Kultur af Landbrugsplanterne ikke kunde finde Sted uden Tilfprsel af kvoelstofholdig Gydning. Bcegge disse Videnskabsmand ere velkendte ogsaa her i Landet gennem Oversættelser af deres Skrifter, og navnlig er Wolff bekendt for den Flid og Omhu, hvormed han har ud- fprt en Mængde Analyser, navnlig af Kulturplanternes Askebestanddele, og sammenstillet dem med andres Analyser i let overskuelige Tabeller. Striden mellem de nævnte Mcend og Liebig endte omsider med, at denne fremstillede sine Anskuelser om Kvælstoffet saaledes, at de i det væsentlige stemmede overens med de andres. Har Liebig saaledes end ikke straks hav) sin smukke Tankebygning fuldstændig feerdrg, og savnede han end Kendskab til forskellige fysiologiske og botaniske Forhold, saa maa man dog beundre den Skarpsindighed, hvormed han trods alle Fordomme fik udredet og fastslaaet