Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

32 Træk af Plantelivet. be Mentha rigtige v-dr-r-nde Planternes Næringsstoffer. HansL<rr- var et klart °q om- wende Syst-m, og en tofenttig D-l as ftn-r-F°rfl«s Arbejder have da »ni,:,a tm begroet V°'ubfY'd- d° R-mm«, Wig h-r °pstw°t, tigefum h°„ feto f„ c,. st°r D-l ta Æ vtsntng paa de Veje, man maatte folge. — Vi have set, at der endnu ikke var anstillet nøjagtige Dyrkningsforsøg til Lysning af Spprgsmaalet om Askebestanddelenes Uundværlighed. Det fyrste af disse blev offentliggjort 1812 r Braunschwerg af Wregmann og Polstorff og bestod i Dyrkning af forskellige Plantearter r Sand, der ved Glpdmng og Udvadskning var renset for alle Indblandinger, aa der saa vrdt muligt kun blev rent Kvartssand tilbage. Desuden forspgtes til Sammen- ignmg Dyrknmg af de samme Plantearter t Kulturkar med renset Kvartssand, hvori der var blandet de forflelltge Askebestanddele, som nian fra Analyser af Planter maatte forudsætte, at disse trængte til og alle Planterne, saavel i denne Blanding som i det ublandede Kvarts- and vandedev med destrlleret Band. Resultatet blev, at af be prydede Plantearter, hvori f bælgplanter, kunde ingen bære Frugt i rent Kvartssand, men n Blandmgerne. Det var herved vist, at Askebestanddele varenundværlige; men om oße Askebestmlddele, som findes t Planten, ere nødvendige, kunde ikke asgpres paa denne Maade, og der fandtes ved Planter, dyrkede i formentlig rent Kvartssand, næsten dobbelt saa stor Afkemcrngde, som r det anvendte Fry, hvilket altsaa viste, at der under Dyrkningen . t optaget Dele af Sandet. —Ved senere Dyrkningsforsøg i pulveriseret Metal v ^?sE^^'gden sig ens t Fry og t Planter, der havde udviklet sig saa vidt, som bekunde veo destilleret Vand alene. . f“nb* maVaa at dyrke enkelte Eksemplarer af almindelige Landbrugsplanter estrlleret Vand, hvor: der var oplyst rene, uorganiske Salte, hvis kemiske Sammensætning man kendte ganske udi c. Idet man her efterhaanden kunde udelade hvert enkelt af de Stoffer skulde proves, blev det endelig muligt at bringe Spprgsmaalet om, hvilke D ^ nødvendige, til den Losning, hvorved man siden er bleven staaende. Trvse Forspg bleve udfprte i Trden omkring 1860 og skyldtes væsentlig de tre tyske Profes- sorer Sachs Knop og Stohmann, hvem det lykkedes i en saadan kunstig Ncrringsoplps- mng at kultivere Majsplanter, der modnedes og i tørret Tilstand vejede flere Hundrede Gange aa meget som de Frp, hvoraf de vare udviklede. Senere ere Vandkulturforspg ud- fpr c r stor Mængde, og hos Professor Robbe i Tharand ved Dresden, der bl. a. er bekendt som Grundlægger af ben fyrste Frpkontrolstation, kan man i Vandkultur fe store Træer fom w •* • Medens Sandkulturforsogene, navnlig paa Grund af Vanskeligheden ved at skaffe fuld- stændrg rent Materiale t ttlstrækkelig Mængde, havde vist sig uanvendelige til fuldstændig Lps- nmg af Ernoermgsspprgsmaal for Askebestanddeles Vedkommende, var der dog ved dem afaiort vrgtrge Forhold vedrørende Kilderne til Plantens organiske Bestanddele f9J • Boussingault havde saaledes ved Sandkulturforspg i Forbindelse med andre Foranstalt- de h-rere grønne Planter ikke direkte kunne optage Atmosfærens fri Kvælstof, og denne Sætning maa endnu betragtes som fuldstændig uantastet af senere Forspq Derimod er der t de allersidste Aar af Professor Hellriegel i Bernburg i Anhalt offentliggjort en meget vigtig Opdagelse, ifplgehvilken nogle Bælgplanter formaa indirekte at drage Nytte af Luftens frt Kvælstof, rdet lavere Planter, Bakterier, hvis Liv staar i Forbindelse \° ^^ndte Knolddannelse paa'Bælgplanternes Rpdder, skulde sætte dem • tUlb tüe9"e l'g dette. Hvor vidt dette soregaar saaledes, at Bakterierne optage det fn Kvælstof drrekte og aflevere det i bunden Form til Bælgplanterne, maa endnu staa hen; men r hvert Fald er ved Hellriegels Undersøgelser kastet et interessant Lys over den gamle Erfaring om Bælgplanternes særegne Egenskaber som Forfrugt, der endog har sprt trl at betegne dem som berigende. Længe forud for Hellriegels Opdagelse havde en skarp