Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Plantens Næringsstoffer. 33 sindig tysk Landmand, Schultz, ved Iagttagelser paa sin Ejendom, Lupitz, erhvervet sig en klar Forestilling om Bælgplanternes Evne til at tilegne sig Kvælstof fra Kilder, der ikke staa til de andre Kulturplanters, særlig Scedarternes, Raadighed. Han indrettede paa sine lette, sandede Jorder Sædskiftet saa vidt muligt paa Veksel mellem Bælgplanter, som han kaldte Kvcelstofsamlere, og andre Planter og han har nu ved stærk ensidig Anvendelse af Mineralgpdning opnaact at skabe sig et meget rentabelt Jordbrug. Foruden ved sin store praktiske Betyd- ning som Mynster for pkonomisk Plantekultur, navnlig paa lettere Jorder, har Lupitz-Sy- stemet Interesse ved, at det har skaffet Liebigs Mineralhypothese en vis Berettigelse, naar den anvendes paa Kulturer, hvor Bælgplanterne indtage et tilbørligt Omraade. En heldig Benyttelse af disse Forhold ved Planen for Sædskiftet og Anvendelsen af Gpdning er af overordentlig Betydning for Land- brugets Plantekultur og vil derfor ofte blive berprt i det folgende. b. Forsogsresultctter. Resultatet af Undersøgelserne over Planternes Næringsstoffer gaar da ub paa, at de hpjere grønne Planter, hvortil næsten alle vore Kulturplanter hpre, behpve som direkte Næring forUden Luftens Kulsyre: Baserne: Kali, Kalk, Magnesia, Jcernilte i Forbindelse med Vand og be 3 Syrer: Salpetersyre, Fosforsyre og Svovlsyre, hvori altsaa indeholdes folgende Grundstoffer: Ilt, Brint, Kulstof, Kvælstof, Svovl, Fosfor, Kalium, Kalcium, Magnium og Jcern. Det er desuden paavist, at nogle Bælgplanter formaa indirekte o: ved Samliv med lavere Planter at tilegne sig Atmosfærens frie Kvælstof og sand- synligvis gælder dette for alle Bælgplanter. Ved Hjælp af ovennævnte Stoffer er det lykkedes at opnaa en meget betydelig Stofproduktion ved Vandkultur; men der er dog forskelligt, som tyder paa, at Rækken af nødvendige Næ- ringsstoffer ikke dermed er udtpmt, for saa vidt man forlanger Planter, der skulle være i Stand til fuldt at udfylde deres Rolle i Naturens Husholdning. I Dyrenes Teender sindes saaledes normalt et Grundstof, Fluor, som kun kan vcere tilført Dyret gennem Næringen, altsaa direkte eller indirekte fra Planteriget, og hvis dette Stof nu er npdvendigt for Dyrene, maa det ogsaa findes i Planten, for at den med Rette skal kunne kaldes en i strengeste For- stand normal Plante. Men foruden dette maa det jo erindres, at kun forholdsvis faa Plantearter have vceret Genstand for npjagtige Kulturforsøg i Nceringsoplpsmnger, og hvad der end kan siges om Sandsynligheden, saa have vi dog ikke absolut Sikkerhed for, at alle hpjere Plantearter for- holde sig som de prøvede. Hvorledes dette nu forholder sig, og hvor vid en Mark der end kan vcere for Forskninger paa dette Omraade, saa synes det dog, at Jordbruget 'næppe vil kunne vente sig noget prak- tisk Udbytte for Stofproduktionen af eventuel Opdagelse af ny Næringsstoffer, efterdi saa- danne rimeligvis findes i Jordbunden i tilstrækkelig Mængde og altsaa ikke skulle tilfpres. Stprre praktisk Betydning maa der tillægges Opdagelser vedrprende forskellige endnu tvivl- somme Stoffers Evne til at fremme Stofproduktionen, og dette gcelder da navnlig saadanne Stoffer, som Klor, Kiselsyre og Natrium, der almindelig findes i Planten, og om hvis Be- tydning der hersker forskellige Meninger. Endelig er der endnu langtfra tilvejebragt fuld Klarhed over de enkelte Stoffers og deres forskellige Forbindelsers Evne til delvis at erstatte-