Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

348 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng. Ved forste Plojning maa man da ty til Anvendelse af Dyndsko for Hestene, saa- ledes som er vist paa hosstaaende Billede (Fig. 127), for paa denne Maade at sætte dem i Stand til at trække Redskaberne uden at synke i* **)). Til Sonderdeling af Furen for Saaningen egner sig fortrinlig den amerikanske Skiveharve. Behandlet paa denne Maade vil et saadant Areal kunne forberedes til s. Eks. at bære en respektabel Havreafgrsde; et Jordlag paa 1 a 2 Tommers Tykkelse, bredt nd over Havrestubben, vil være et fortrinligt Middel til at bringe FrUgtbarheden paa Fode igen og raade Bod paa den ved Forsump- ningen skete Skade, især hvis man disponerer over en sandblandet Ler- Mergel'^'); det folgende Aar vil man da Uden anden Behandling end Harvning kunne gore Regning paa en god Afgrode af f. Eks. 6r. Byg, hdis korte Væksttid bedst tillader Udlæg med passende Græsarter; det maa nemlig i Regelen betragtes som onfleligt, at et saadant Areal, i det mindste forelobigt, Udlægges til Græs — derved faar den gamle seje Gronsvær Ro til fuldstændig at formnlde, og Overfladen fcestnes, saa at den bliver bedre disponibel til, hvilken Anvendelse man siden maatte vælge. Saaledes er Metoden, som Lehnsgreve Frijs-Frijsenborg har anvendt, fsrst ved Dojet paa Frijsenborg (1857—59), siden i Ssborg Ss (1879—93), og som overalt har vist sig god. Dyndarealernes senere Benyttelse og de udforte Kulturarbejders Renta- bilitet. Den senere Benyttelse af Dyndarealer er saa forskelligartet, at man vanskelig kan opstille nogen almindelig Regel derfor; man har Dyrkning af Have- og Handelsplanter eller Græsfro, man har almindeligt Agerbrug paa de mere faste og Græskultnr paa de lssere Dyndarter som Former for Driften, uden at det er muligt i Almindelighed at give Anvisning paa, hvad der fortjener Fortrinet. De Arealer, hvor kostbare Frøsorter, som Alm. Rapgræs eller Eng-Rævehale, trives, give oste et betydeligt Udbytte ved at benyttes til Avl heraf — saaledes Gaardbo, Sjorring og til Dels Tastum So, mens Grceskulturen i Soborg So er en sikker, men ikke saa lønnende Anvendelse; her ere ogsaa nogle Arealer brugte til Pilekultur, medens Sædkultur er den væsentligste Benyttelse for store Partier as Kolind-Sund. Hvor Dyndarealer henligge til vedvarende Græsning, maa anvendes en ganske særlig Forsigtighed ved Vedligeholdelsen af den rette Fugtighed — ikke for lidt i Vækstperioden, saa formindskes Udbyttet, og ikke for megen, thi saa forsvinde de gode Græsarter; selve Vegetationen angiver ved Udseendet Syren i Jordbunden lige saa sikkert, som Lakmuspapiret paaviser den i Reagensglasset. *) En særlig Plov til dette Arbejde er konstrueret for Soborg So og faas hos Firmaet Rasmussen & Sønner, Slagelse. **) Som Analysen udviser, er Ferskvandsdynd i Regelen meget fattigt paa Kali og Fosforsyre; hvor disse Stoffer ikke kunne skaffes til Stede gennem Jordblanding, maa de direkte tilfores, naar Sporgsmaalet er om en mere udviklet Produktion.