Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Kultur af ubtørret S^bund. 349 Som Regel kan man vel antage, at god Dyndbund kan forrente en lige saa stor Kapital som den bedste Agerjord; dog maa det erindres, at Kanaler, Grsfter, Broer og, hvor Anlægget kræver det, kunstig Lsftning af Vandet medfsre Udgifter, som ere særlige for Dyndjorder, og som ikke- hvile paa almindelig Agerjord; naar samtlige Kulturarbejder af denne Klasse i Landet tages under eet, saa viser det sig, at de 2 a 3 Mil, som de repræsentere, staa Landet i saa stor en Sum, at en taalelig direkte For- rentning vanskelig lader sig paavise. Noget andet er, at for en stol Del af disse Arealers Vedkommende er Forbedringen af tilgrænsende Jorder ved Sænkning af Vandspejlet og for fjernere Ejendomme ved en lettet Ad- gang til billige Foderstoffer ofte saa meget betydende Momenter for den paagældende Egn, at dog uden Tvivl, naar alt tages i Betragtning, det, der hidtil er stet i Retning af Ferskvandssoers Udtsrring, for Landet i sin Helhed lader sig forsvare i skonomisk Henseende. II. Saltvands-Arealer. I een Retning udmærker Danmark sig fremfor de fleste andre Lande i Europa — for sine c. 700 Mile Flade-Indhold har det noget over 600 lsbende Mile Strand eller henimod 1 Mil Strand for hver Mils Stsrrelse, naar Ners og Fjordes Strandgrcense medtages; det er langt ud over, hvad der kan prcesteres af Holland, som ellers er et af de faa Lav- lande, med hvis Forhold vore kunne sammenlignes eller rettere have kunnet sammenlignes; det Ulykkelige Tab af HertUgdsmmerne har ogsaa bragt os Tab af de store, overordentlig frugtbare Marflstrækninger, der gav Land- bruget paa Sonderjyllands Vestkyst et hollandfl Præg — kun ringe Lev- ninger have vi tilbage i Engene Syd for Ribe, i „Tipperne" ved Ring- kjsbing Fjord og i »Landvindingen" ved Ho Bugten, hvor Regeringen i sin Tid gav Koncession paa Indvinding af 20,000 Tdr. Land, hvoraf dog kun et Par Tusind Tdr. Land ere tagne under Arbejde (Landinsp. Vinding), og den hele ejendommelige Form for Jorddannelse, ved Gennemgravning af „Vatterne" med Smaarender, hvori Flodbslgens „Slik" kan afsættes for senere at spredes paa de mellemliggende Agre, der saaledes i Lobet af en halv Snes Aar hæves noget over Hojvande, har derfor mindre Betydning Nord for Grænsen. Syd for have vi den derimod i sin hele Udstrækning endnu langs Slesvigs og Holstens Vestkyst, og Marflen er med Rette berømt som den frugtbareste Saltvands- dannelse, der kendes; dens overordentlig findelte Ler med Glimmerblade afgiver en rigelig Ernæring for alle vore Kulturplanter, og kun undtagelsesvis findes ufrugtbare Partier. Mest bekendt er dog Marsken for sine fortrinlige Græsgange, hvis frodige Vegeta- tion af de bedste Enggræsser og Hvidklover sikrer dem den forste Plads blandt vor Verdensdels Kod producerende Arealer.