Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
350 Raa Jorders Opdyrkning Ager og Eng. Kunne Vi ikke længer følge Hollændernes Eksempel ved Indvinding af ny „Koge", saa har vor store Strandgrænse dog ofte givet Anledning til mere eller mindre heldig Efterligning af deres Inddæmninger og Land- vindinger ved Hjælp af UdpUMpning, og der kan saaledes være nogen Grand til Omtale af: Almindelige Inddæmnings-Arbejder. Naar vi sige, at Aarhus ligger paa c. 56° n. B., i en Afstand af 160 Mile fra engelfle Havne, at Rotter- dam ligger paa c. 52° n. B., i en Afstand af 40 Mile fra samme Ud- flibningssteder, og naar vi tilføje, at „Batavias skrantne Kræmmer" har ganste Ret i, at Danmark er „et lidet fattigt Land", vel at mærke i For- hold til Holland — saa have vi i Korthed angivet Grundlaget for Sammen- ligning mellem hollandste og danske Knnstanlæg, hvor Digebygning og Ud- pumpning ere væsentlige Arbejdsmomenter. Danmark ligger 4° nordligere end Holland, har en kortere Sommer og mindre virksom Vegetationstid; April og Novbr. ere som oftest endnn „Grcesmaaneder" i Holland; samtidig ligge hollandste Havne 4 Gange saa nær Verdensmarkedets Centrer som danske, og Varendbytningen gaar næsten i samme Grad lettere og billigere; endelig er den overordentlig stærke Kapitaldannelse i Holland, og Nsjsomheden med Hensyn til Forrentning af anvendt Kapital, et meget væsentligt Moment lige overfor store Grimd- forbedringer; man drsmmer ikke der om at faa mere end 2 % af Kapitaler i Landejendomme, og derved blive jo en Mængde Anlæg mnlige, som ellers vilde betragtes som uigennemførlige. Der er saaledes al Sandsynlighed for, at den nærmere Fremtid vil se Planen om Zuidersoens Tørlægning realiseret; Sagen har været behandlet i den hollandske Rigsdag, efter at Regeringens Ingeniører i nogle Aar have udarbejdet Planen i alle dens Enkelt- heder; i sine Hovedtræk gaar den ud paa at lægge et Dige fra Enkhuizen over Oerne Urk og Schokland til et Punkt Syd for Ussels Udlob; derved afflceres c. 300,000 Tdr. Land — „et Hertugdømme", som man siger i Holland — til Torlægning paa sædvanlig Maade ved Udpumpning med Dampkrast. Allerede i Halvtredserne ere Haarlemmerhavets c. 30,000 Tdr. Land torlagte, for storste Delen til en Dybde as c. 15 Fod under daglig Vande, og solgte af Regeringen til Nybyggere fra hele Landet for c. 400 Kr. pr. Td. Land o: den Sum, som de teknifle Arbejder vedrorende Tørlægningen omtrent have kostet. Man regnede tidligere 2 Hestes Krast i loftet Vand pr. 1000 Tdr. Land og Fods Lsftehojde, som almindelig Fordring i Holland, — nu gaar man dog gerne til 272 ved nyere Anlæg, hvad vi ogsaa herhjemme ere blevne staaende ved, og hvad der svarer til IV- Million Kubikfod Vand, bortflaffet pr. Dogn pr. 1000 Tdr. Land, ifølge Jngenior- kaptajn P. Hansens udtømmende Redegørelse for disse Forhold i Tekn. Tidsflr. 2den og 3dje Aargang. Lige overfor Kæmpearbejderne i Holland svinder vor Virksomhed paa dette Omraade ind til særdeles beskedne Dimensioner, ligesom den ogsaa med Hensyn til Rentabiliteten, som foran antydet, maa indtage et langt lavere Standpunkt.