Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Kultur af nbtørret SMmd. 351 Vi have paa Øerne og i Jylland tilsammen omtrent 50 ä 55,000 Tdr. Land torlagte paa denne Maade, fordelte paa c. 60 Foretagender, hvor Damp anvendes paa de 2/s, Vindkraft paa y3 af Arealet. Jngenisrkaptajn Hansen angiver den Snm, som er anbragt i disse Foretagender, til 16 ä 17 Millioner Kroner, hvilket vistnok er mere, end der kan være Tale om at skaffe taalelig forrentet. Om KnltUren af disse Arealer er der ikke Meget at sige i Alminde- lighed, da Jordbund og andre Forhold ere saa yderst forflellige; man har her Variationer lige fra det mest ufrngtbare Sand og Grus til den fedeste Marfldynd, fra side, tsrveagtige Arealer til humnsfattige tørre Marker. Den hollandske Metode er dyb Vinter- og overfladelig Sommertorlægning samt meget stærk Bearbejdning af Overfladen i de fsrste Aar for at frigøre Jorden for de Planterne fladende Forbindelser, indeholdende Jærn og Svovl, der ofte findes i temmelig betydelige Mængder i disse Arealer; her som i Holland benyttes senere en stor Del af de indvundne Strækninger som permanente Græsgange, hvortil de egne sig ret godt, naar man er til- strækkelig Herre over Vandet til at kunne regulere Filgtighedsforholdene paa en passende Maade i Græssets Vækstperiode. Om Kulturarbejderne unoer vore Forhold bemærker Jngenisrkaptajn P. Hansen: „Man ser undertiden den Paastand fremsat, at det skal være fordelagtigt at lade en Inddæmning staa fuld af fersk Vand i et eller flere Aar, efter at Saltvandet er fjernet. Man mener vel derved paa en let og billig Maade at kunne faa udtrukket de for Vegetationen stadelige Salte. Denne Anfluelse er imidlertid urigtig i flere Henseender. Det ferste Vand kan nok efterhaanden udvadste den alleroverste Skorpe, men Udforskningen trænger,kun ubetydeligt ned i Grunden. Det er heller ikke saa meget de i Band let opløselige Stoffer, som Klornatrium, Klormagnium o. s. ü., der ere skadelige for Vegeta- tionen, men det er Svovlforbindelserne, og disse kunne forst gores uskadelige gennem en Iltning i Luften. Det er Luftens Indflydelse paa Strandbunden, Frostens skornende, forvitrende Indflydelse paa de dode Masser, der efterhaanden mildner og findeler hele Overfladen, gør den poros og i Stand til at optage saavel Fugtighed som Varme; det er Regnens Udvadstning af de iltede Stoffer, som i Forening med de anbre Processer modner den raa Jord, der vilde vedblive at ti ære raa, selv om den i lang Tid bedækkedes med ferst Vand. At et saadant Forhold er til Stede, vise bedst de gamle Inddæmninger, hvor ftørre Arealer i mange Aar have været bedækkede med ferst Vand; disse Arealer modtog næsten ikke villigere Kultur end ganske ny Inddæmninger. Bliver derimod en ny Inddæmning holdt permanent tør og forsynet med et Groftesystem som det beskrevne (o: Stikgrofter i 24 å 40 Fods Afstand og passende Hovedgrofter), vil dens Kultivering i Regelen ikke fordre længere Tid end 4—5 Aar; men de forskellige Slags Jordbund, som forekomme, bor helst behandles paa en lidt forskellig Maade. Fint, let bevægeligt Sand, der i Regelen har ringe Værdi som torlagt Areal, bor det forste Efteraar efter Tørlægningen beplantes med Fioringrces. Planterne, der bor være */,—1 Fod store, udplantes saaledes, at der bliver een paa hver Alen. Moringrcesset kan næsten altid faas paa Engene langs Bredderne, og det er ikke vanste- ligt at kende fra andre Enggræsser. Ved Udplantningen bruger man sædvanlig Mafliner