Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kultur af nbtørret SMmd.
351
Vi have paa Øerne og i Jylland tilsammen omtrent 50 ä 55,000 Tdr.
Land torlagte paa denne Maade, fordelte paa c. 60 Foretagender, hvor
Damp anvendes paa de 2/s, Vindkraft paa y3 af Arealet. Jngenisrkaptajn
Hansen angiver den Snm, som er anbragt i disse Foretagender, til 16 ä
17 Millioner Kroner, hvilket vistnok er mere, end der kan være Tale om at
skaffe taalelig forrentet.
Om KnltUren af disse Arealer er der ikke Meget at sige i Alminde-
lighed, da Jordbund og andre Forhold ere saa yderst forflellige; man har
her Variationer lige fra det mest ufrngtbare Sand og Grus til den fedeste
Marfldynd, fra side, tsrveagtige Arealer til humnsfattige tørre Marker.
Den hollandske Metode er dyb Vinter- og overfladelig Sommertorlægning
samt meget stærk Bearbejdning af Overfladen i de fsrste Aar for at frigøre
Jorden for de Planterne fladende Forbindelser, indeholdende Jærn og
Svovl, der ofte findes i temmelig betydelige Mængder i disse Arealer; her
som i Holland benyttes senere en stor Del af de indvundne Strækninger
som permanente Græsgange, hvortil de egne sig ret godt, naar man er til-
strækkelig Herre over Vandet til at kunne regulere Filgtighedsforholdene
paa en passende Maade i Græssets Vækstperiode.
Om Kulturarbejderne unoer vore Forhold bemærker Jngenisrkaptajn P. Hansen:
„Man ser undertiden den Paastand fremsat, at det skal være fordelagtigt at lade en
Inddæmning staa fuld af fersk Vand i et eller flere Aar, efter at Saltvandet er fjernet.
Man mener vel derved paa en let og billig Maade at kunne faa udtrukket de for
Vegetationen stadelige Salte. Denne Anfluelse er imidlertid urigtig i flere Henseender.
Det ferste Vand kan nok efterhaanden udvadste den alleroverste Skorpe, men Udforskningen
trænger,kun ubetydeligt ned i Grunden. Det er heller ikke saa meget de i Band let
opløselige Stoffer, som Klornatrium, Klormagnium o. s. ü., der ere skadelige for Vegeta-
tionen, men det er Svovlforbindelserne, og disse kunne forst gores uskadelige gennem en
Iltning i Luften. Det er Luftens Indflydelse paa Strandbunden, Frostens skornende,
forvitrende Indflydelse paa de dode Masser, der efterhaanden mildner og findeler hele
Overfladen, gør den poros og i Stand til at optage saavel Fugtighed som Varme; det
er Regnens Udvadstning af de iltede Stoffer, som i Forening med de anbre Processer
modner den raa Jord, der vilde vedblive at ti ære raa, selv om den i lang Tid bedækkedes
med ferst Vand. At et saadant Forhold er til Stede, vise bedst de gamle Inddæmninger,
hvor ftørre Arealer i mange Aar have været bedækkede med ferst Vand; disse Arealer
modtog næsten ikke villigere Kultur end ganske ny Inddæmninger.
Bliver derimod en ny Inddæmning holdt permanent tør og forsynet med et
Groftesystem som det beskrevne (o: Stikgrofter i 24 å 40 Fods Afstand og passende
Hovedgrofter), vil dens Kultivering i Regelen ikke fordre længere Tid end 4—5 Aar;
men de forskellige Slags Jordbund, som forekomme, bor helst behandles paa en lidt
forskellig Maade.
Fint, let bevægeligt Sand, der i Regelen har ringe Værdi som torlagt Areal, bor
det forste Efteraar efter Tørlægningen beplantes med Fioringrces. Planterne, der bor
være */,—1 Fod store, udplantes saaledes, at der bliver een paa hver Alen.
Moringrcesset kan næsten altid faas paa Engene langs Bredderne, og det er ikke vanste-
ligt at kende fra andre Enggræsser. Ved Udplantningen bruger man sædvanlig Mafliner