Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

352 Raa JorderS Opdyrkning til Ager og Eng. til at lave Huller for Planterne. Foraars- og Sommerplantning lykkes sædvanlig ikke, da Varmen indtorrer Planten, før den endnu er kommen i Vækst. Det forste Aar gor Plantningen i Regelen ikke saa stor Fremgang, men i de næste 2 Aar vil den naa at danne et sluttet Grcestceppe. Sammenvoksningen fremmes ved Besaaning mellem Plan- terne, naar disse have slaaet Rod. Har man godt Vand til Befugtning eller endog Overrisling af Landet, vil Sammenvoksningen ske hurtigere. Det bor anbefales, hvor det er muligt, at lede alt Landvand, der kan faas, ned over eller paa Sandarealer, thi disse kunne i det hele ikke let blive for fugtige i Vækstperioden. Alt, hvad der kan gores for at forhindre en for stærk Sænkning af Grundvandspejlet, bor gores. Tynd, dyndblandet Sand og Ler forudsættes forsynet med Stikgrofter i den Afstand og Dybde, som findes passende efter Bunden. Straks efter Stikgroftningen, dog ikke i Juni og Juli eller om Vinteren, besaas Arealet med Grcesfro, som, hvis det er muligt, harves med en let Harve. Til de federe Dyndarter bor helst benyttes Fro af flotsk Rajgræs, der er avlet paa lav Jord. Til dyndblandet Sand og Ler kan vælges en Frøblanding af Fioringræs og udspoerret Sodgrces med lidt Rajgræs......... ..............Naar Gronsværen i Lobet af nogle Aar (under Forudsætning as at Arealet ikke sættes under Vand om Vinteren), har naaet en ordentlig Tæthed og Tykkelse, vil der intet være til Hinder for, saavel paa den lettere som paa den federe Bund, at kunne faa en anden og bedre Opvækst frem. Jorden bliver da plojet, der bliver taget et Par Kornafgroder af den, navnlig Rug og Havre eller Blandingssæd, og den bliver derefter igen lagt ud, den federe Bund med Rødklover, Eng-Rævehale, Timoths o. s. v., den lettere med Hvidklover, Alsikeklover m. m. Resultatet af disse Betragtninger er, at dersom man paa kort Tid vil have en teet og god Græsvækst paa en Inddæmning, maa man holde den permanent tor og udgrofte og kultivere den hurtigst muligt. Denne Frem- gangsmaade er tillige den fordelagtigste; thi Udgrøftningen og Kulti- veringen koster ikke mere end 50 å 60 Kr. pr. Td. Land, og hvor hurtigt kan denne Sum ikke gaa tabt i Rente, naar Arealet ligger hen uden at give Udbytte." Fornden de direkte ved Udgravning (c. 20,000 Tdr. Land), Inddæmning (c. 50,000 Tdr. Land) og Landdannelse (c. 3000 Tdr. Land) erhvervede Arealer fortjene særlig at nævnes de gennem Aareguleringer forbedrede Jorder; her er ikke som ved de forud nævnte Tale om „ny Jord" — absolut Uproduktive have de paagceldende Strækninger ikke været, men meget hyppigt have de henligget i en Tilstand af Surhed og Knlde, som gjorde dem næsten værdilsse for Landbrnget. Sjælland og navnlig Frederiksborg Amt er her gaaet i Spidsen for den svrige Del af Landet med en Række RegUleringsarbejder, planlagte af Landinspektor Bentzon, der repræsentere et af de smnkkeste Afsnit i vore Grundforbedringers Historie; omtrent 27,000 Tdr. Land ere paa denne Maade for Sjællands Vedkommende erhvervede eller c. 2 % af Vens sam- lede Areal; Bekostningen har været for selve Udgravningen (Kulturomkost- ninger ikke medregnede) c. 540,000 Kr. eller c. 20 Kr. pr. Td. Land.