Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
354 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng. at vi her sædvanlig have forenede de 2 overordentlig vigtige Betin- gelser for en stor Stofproduktion, Vand og Kvælstof saaledes, at de forholdsvis let kunne stilles til Raadighed i passende Mængde for Kultur- planternes Behov. Kvælstoffet trænge de fleste Jorder til, og flal det ksbes, maa det ske i dyre Domme, eftersom det er langt det kostbareste Plantencerings- stof, vi have at tilføre. Af Vandet bruges store Mængder til Fordampning fra Planterne Under Væksten, men naar Fordampningen er stor, er Nedboren ofte ringe, og det er da af overordentlig Vigtighed, at Jorden besidder Evne til at regulere Nedbsrens Fordeling til Planterne, saa at de aldrig mangle Vand. Denne Egenskab besidde nogle Arter Mosejord i særdeles Grad, hvilket bl. a. beror paa Jordens vandsugende Evne, dens Gennem- trængelighed for Vand og den plane Overflade. Almindelig ligger Overfladen lavt i Forhold til de omgivende Jorder; men dog hyppig saa hsjt, at en billig Afvanding kan finde Sted. Hvor dette er Tilfældet, ere vi altsaa i en sjælden Grad i Stand til at beherske Afstanden mellem Overfladen og GrUndvandspejlet i Jorden, samtidig med at Plan- ternes regelmæssige Forsyning med Vand ikke her stiller særdeles strenge Fordringer til en bestemt Afstand, idet Jordens vand- sugende Evne Udjævner Uregelmæssigheder, der paa let Sandjord vilde være sdelcrggende for Afgrsden. Men ved Siden af disse gode Egenskaber have Mosejorder en Del, der maa betegnes som uheldige for Plantedyrkning baade i fysifl, fysio- logisk og kemist Henseende. Disse gælder det om at bode paa ved Klllturen, og da der er flere Arter af Moser med meget væsentlige indbyrdes For- skelligheder i nævnte Retninger, vil det være nodvendigt at tage særligt Hensyn hertil ved Valget af Knlturmetode. I. De forskellige Arter af Moser. Som omtalt i Kapitlet om Jordbunden skyldes Mosedannelsen en Ude- lukkelse af Luften ved Vand og ophobede Planterester; men Arterne af de Planter, som have leveret Materialet til Mosedannelsen, ere væsentlig for- skellige efter Vandets Dybde, dets mere eller mindre hurtige Fornyelse samt dets Indhold af oplsste Mineralstoffer, særlig Kalk, hvilket atter staar i Forbindelse med det lavere Dyreliv. Störst Betydning for Mosedannelsen have Mosarterne, særlig henhorende Under Sphagnum og Hypniun; men ogsaa Lyngarter og andre Hedeplanter, Halvgræsser og Helgrcesser have leveret væsentlige Bidrag. Foruden disse findes hist og her en Mængde af andre Plantearter, t. Eks. Kærnld, Padderokke, Ranunkel, Bukkeblad, Dunhammer, Vandaks, Aakande og mangfoldige andre Vand- og Sumpplanter; des- uden forskellige Træarter, særlig 2El, Pil, Birk, Eg, Bævreasp og Hassel.