Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Mosekultur. 357 Plantenceringsstosfer. Dannelsen begynder oprindelig langs Vandlob og Ferskvandssoer, hvilke sidste de mange Steder efterhaanden have udfyldt. Hvor Vandlobene have bidraget væsentlig til Engmosedannelsen ved tilflyllet Lerslam samt Partikler af næringsrige og mineralrige Dyre- og Planterester, sinde vi Overgange til den tidligere omtalte Jordart, Ferskvandsdynd. Ligesom denne udmærke de gode Engmoser sig, sammenlignede med de to ovennævnte Mosearter, ved et temmelig højt Indhold af Milteralstoffer, særlig Kalk, som mcetter Humussyren og i Forbindelse med livligere Luftflifte ved Vandets Bevægelse fremskyndet Omsætningen af Tørvejorden. Blandt Mineralstoffer, som undertiden fore- komme i ftørre Mængder i Lavmoser, kan nævnes Kiselsyre i findelt Tilstand, som stammer fra smaa Alger (Diatoméer) (se Afsnit I, Kap. 2). Som Folge af disse gunstige ydre Forhold kunne mere fordringsfulde Kulturplanter trives her, og efter at Mose- dannelsen er indledet af Grenmosarter (Hypnum), Tagror (Phragmites), Padderokker (Eqvisetum), Siv (Juncus), Star (Carex) og talrige andre Planter, som taale stor Fugtighed, kunne under gunstige Forhold ogsaa gode Græsser fæste Bo paa disse Lokali- teter, og i det hele er Antallet af Plantearter langt storre i Lavmoserne end i Høj- moserne. Ogsaa i Lavmoserne findes hyppig Lag, dannede af Sphagnum. Det beror nu paa Fugtighedsforholdene samt Arten og Mængden af tilskyllet Plantenæring, om Lavmoserne skulle henligge som uproduktive Sumpe eller danne frodige Enge, der- uden videre Pleje hvert Aar kunne afgive rige Grcesafgroder. Mellem disse to Merligheder findes mangfoldige Overgange, men tfølge almindelig Sprogbrug gaa alle disse Arealer under Fællesbetegnelsen „Eng", naar de blot ere grønne om Sommeren. Paa Grund af Dannelsesmaaden og Materialet, hvoraf den er opstaaet, er god Eng- mosetorv procentvis rigere paa Kalk og andre A skebestand dele end de andre Mosearter, og da den tillige sædvanlig er i en temmelig formuldet Tilstand, kan Vægten andrage ca. 25 Pd. pr. Kubikfod i vandfri Tilstand. Da Lavmoserne tillige indeholde omtrent dobbelt saa meget Kvælstof som Højmoserne, og dette her er i lettere optagelig Form, vil altsaa forholds- vis store Mængder Plantenæring komme inden for Røddernes Omraade. En yderligere 'Grund til den stærkere Omsætning, sammenlignet med Sphagnummoser, er, at Luften her har mere Adgang. Engmosetorven har heller ikke den klægede Beskaffenhed, som den tætte Hedemosetorv, og afgiver derfor en i fysisk Henseende langt bedre Bokse- plads for Kulturplanterne end denne. Foruden de 3 nævnte Arter Mose findes her Mosedannelser i kedelformige Fordyb- ninger af ringe Udstrækning, som sædvanlig gaa under Navnet Skovmoser. Materialet er her for en væsentlig Del Træer, der have vokset ved Siden af, og som ved deres Dod ere styrtede ned i Mosen, ligesoni ogsaa Blade og Fro af Træer fra fjernere Om- givelser have leveret Bidrag sammen med de almindelige mosedannende Sumpplanter. Paa Grund af deres ringe Udstrækning og Beliggenhed i Skove have de liden Betydning til Kultur, men des storre som Middel til Bedømmelse af Fortidens Dyre- og Planteliv. Er det itu end ifølge det foran nævnte ganske let at stelne mellem de nævnte, vigtigste Arter af Moser, hvor disse ere af ren, udpræget Natur, saa bliver Opgaven for mange Moser vanskeliggjort derved, at Vilkaarene for Mosedannelsen — specielt Vandets Mængde, Fornyelse og kemiste Beskaffen- hed __ have vekslet i Tidernes Lob, saa at der opstaar Blandingsmoser, hvor man vekselvis i de forskellige Lag kan finde 2—^ eller endog alle