Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

356 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og (Sug. blærede Bygning, og særlig gælder dette for nogle Arter, hvor Barkcellerne baade i Stængel og Blade ere meget store og forsynede med Huller, gennem hvilke de kunne op- tage betydelige Mængder Vand (Fig. 129). Ifølge Undersøgelser af R. Tolf har en enkelt Art (Sph. cymbifolium) kunnet optage en Vandmængde, der vejede 24 Gange saa meget som den torrede Prøve. Paa Grund af denne Egenflab skattes Sphagnumtørven meget til Fabrika- tion af Stroelse, der vil blive omtalt senere; kun skal her anfores, at selv den bedste Tørvestrøelse, som gaar i Handelen, er en Blanding af forskellige Planterester, der desuden sædvanlig ere i en delvis formuldet Tilstand, og man kan derfor ikke vente en saa stor Evne til at optage Vand. Ifølge Undersøgelse fra Jonkoping Forsøgsstation optog for- skellige Arter af Torvestroelse dog fra 7—19 Gange deres egen Bcegt af Vand, skønt de ved undersøgelsernes Begyndelse indeholdt 20 %. Til Sammenligning kan anføres, at Sced- arternes Halm kun optager knapt 4 Gange saa meget, som den vejer i almindelig lufttør Tilstand. Til Kultur egner Sphagnumtørven sig derimod kun daarligt paa Grund af dens lose, svampede Beflaffenhed, der gør, at Vægten af Torstof i en Kubik- fod kan gaa ned til ca.4Pd., medens en Kubikfod almindelig Agerjord vejer hen ved 100 Pd., og Sphagnumtorven afgiver derfor et fysisk daarligt Sæde- bed og Voksested for Kulturplanter. Den er desuden fattig paa Kalk og andre mineralske Plantenceringsstoffer selv angivne som Vægtprocent; an- gives de efter deres Vægtmængde pr. Kubikfod, bliver det endnu uheldigere, Fig. 129. Grenbladtvcersnit af Sphagnum papillosum. Lindb., forstørret. (Efter (£. Jensen ) navnlig sammenlignet med Engmosetorv. Hedemosetsrven dannes af de almindelige Hedeplanter, Hedelyng (Calluna vul- garis), Klokkelyttg (Erica tetralix), Rosmarinlyng (Andromeda polifolia), Tranebær (Vaccinium oxycoccus), Mose-Bolle (Vaccinium uliginosum), Pors (Myrica gale) o. m. ff. Megen Betydning for Hedemosedannelsen have ogsaa flere Arter Kceruld (Erio- phorum), Tue-Sumpstraa (Scirpus cæspitosus) samt de Sphagnumarter, der nojes med mindre Vandmængde. Hedemosernes Vækst er meget langsommere end Sphagnum- mosernes; Torven er tættere, fastere og i dybere Lag hyppig af en klæget Beflaffenhed, som blodt Ler. Vægten kan være flere Gange saa stor som Sphagnumtorvens, og saadan teet Torv indeholder altsaa med samme Vægtprocent af Plantenæring betydelig mere inden for Planteroddernes Omraade. Den tætte Hedemosetorv indeholder dog sædvanlig meget mere Kvælstof end Sphagnumtorven, hvilket vel maa tilflrives den langsommere Vækst, som har givet mere Tid til Opsamling af Kvælstof fra Luften, men for ovrigt vil ogsaa Plantearternes og deres Snylteres særegne Egenskaber, Surhedsgraden i Jorden og flere andre Forhold have Indflydelse. Dens fysiske Beflaffenhed er dog ikke heldig; thi den er lidet gennemtrængelig for Luft og Band, og Humussyren, hvoraf den er opfyldt, er derfor vanskelig at faa gjort tlfladelig. I vaad Tilstand er den sur, tung og usund, og udsættes den for Sommertørken, slaar den Revner og trækker sig sammen i haarde, faste Knolde, som i Aarevis kunne være fuldstændig ufrugtbare. Dette gælder den faste, tætte Hedemosetorv, men paa fugtige Hedemoser danne Hedeplanterne hyppig store Tuer, mellem hvilke Jorden ligger hen i Plore til Dels med en svag Vegetation af Kceruld, Soldug (Drosera), Jomfruhaar (Polytrichum) o. fl. b. Lavmoserne eller Ellemoserne ligge almindelig lavt i Forhold til de lyngbevoksede Moser. De ere dannede i forholds- vis frist, flydende Band med rigere Dyreliv og med ftørre Indhold af Kalk og andre