Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

366 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng. ere lige afskaarne forneden (se Fig. 132), og til Renskæring af Bunden benyttes en stor Trækskovl, dannet af tynd, skarp Staalplade (Fig. 133). Denne bør være Fig. 133. ud en i denne Stang. Rorene ningen slaas forsynet med et saa langt Skaft, at man staaende paa Grøftekanten kan benytte den til Oprensning, der sæd- vanlig maa gentages og altid maa foretages Lægning. Ledninger rummelig hyppig bekvemt at flyde al Plore ved en Halmvifl befæstet paa Enden af umiddelbart før Rorenes Har man de enkelte med direkte Udlob i en aaben Groft, er det Hvor Jorden er blod maa vælges med Omhu og under Læg- fast sammen med Loeggekrogen, saa at Led- ningen danner en samlet Streng, hvoraf enkelte Ror ikke kunne trykkes ned eller tages op uden at brydes itu. Det er dog selvfolgelig ikke Meningen at anbe- fale Dræning med Ror paa al Slags Mose, men kun at fremhæve, at Dræning mange Steder kan anvendes med Fordel, selv Under Forhold, hvor man ikke kan byde Rurene et absolut fast Leje, vandrig, og man har let Adgang til Ris af passende og t . ... _______0_a _ _ U( Tykkelse, anvendes Fafliner, der snæres sammen af 2 Mcend paa den i Fig. 134 viste Fig- 134. Maade og bindes med Tækkegarn, Bast eller Staaltraad. Faflinerne gores gerne ca 6 Al lange og 8-12! Tom. i Diameter. Bed Lægningen stodes hver Fafline op mod den foregaaende, saa de danne en samlet Ledning, der dcekkes med Halm eller lign., inden Jorden fyldes paa (Fig. 135). I fast Mose, hvor man har meget sej Græstorv, an- vendes undertiden dækkede Ledninger, som vist i Fig. 78. Enkelte Steder i Sverrig har man med en „Rorplov" dannet Ledninger i fast Mosejord, som ventes at kunne holde sig temmelig længe. Ror- Ploven er indrettet til Trækkraft og har Forstilling, Aas og Stjærte, men i Stedet for Plovlegemet findes en Jcrrnklump, formet omtrent som en Spidskugle og befæstet paa en bred, stærk, fortil fiarp Joernkniv, ved hvilken Arbejdsdybden kan reguleres. Fig. 135.