Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng.
blande saa meget Torv op i
opnaar god Muldjords heldige
Uden at være los og gennem-
miste Evnen til at holde paa
Dcrkkultur til GrceSbrug er langt billigere end den foregaaende;
thi da Jorden ikke her stal behandles med Plov, kan man sædvanlig nsjes
med et Dceklag paa omtrent 2 Tom. Hvor tykt Lag man bsr benytte, af-
hænger af Mosejordens Lsshed, idet man maa anvende desto tykkere Dæklag,
jo lssere Mosen er, og enkelte have endog fundet det Ökonomist rigtigt at
anvende et Dæklag paa over 4 Tom. En væsentlig Betydning har dog
ogsaa det disponible Dækmateriales Beskaffenhed; saaledes forslaar en vis
Mængde heraf langt bedre til at holde sammen paa Torveknoldene i Over-
fladen og give denne fornoden Fasthed, naar det er lerblandet, end naar det
bestaar af lsst Sand. Sejt Ler kan dog ikke anvendes, da dette foruden
andre Ulemper vilde medfsre den, at Luften Udelukkes i for hsj Grad fra
Mosejorden. Denne Art Dækkultur passer for Engmose eller for Hedemose,
der ved foregaaende fleraarig Dyrkning og Formuldning i alt Fald for en
væsentlig Del har forandret sin Natur. Hvor den anvendes paa raa Hede-
mose som indledende Kultur, kan man vel hsste respektable Kloverafgrsder,
men ikke vente en varig, god Græsgang. Selv om alle kendte Hensyn tages,
er der dog Forhold, som gore det vanskeligt at tilvejebringe god, vedvarende
Vegetation af Græsser og Bælgplanter selv paa god Mose, og da dette
rimeligvis netop vil blive Idealet for Mosekultur i Danmark,
bor vi se lidt nærmere paa Grundene hertil. Plantedækket skal her flaffes
og til Dels vedligeholdes ved Saaning og Selvsaaning af fint Fro, der
knn taaler at nedbringes i ringe Dybde og derfor stiller langt ftørre For-
dringer til Spireblmdens regelmæssige Fugtighed, Gennemtrcengelighed og
Porssitet, end Kornarternes og andre store Frs. Disse strenge Fordringer
tilfredsstilles ikke af Mineraljorden; thi Sandet bliver let for tørt i Over-
fladen, og Leret for Haardt og florpet. De samme Hindringer ere i Vejen
for Plantedækkets Vedligeholdelse gennem Græsser og Bælgplanter, som
formere sig ved Udlobere, thi disses Rsdder komme let til at savne Fugtighed
i Sandet og trænge vansteligt gennem Lerets Skorpe i tørre Perioder.
Man kan da ogsaa iagttage, at Græstæppet lukker sig langt bedre paa de
Steder af en Mose, hvor man har udksrt Mnldjorden, der vindes ved
Afromning af Mineraljorden, end hvor man har anvendt denne. Det ligger
da nær at soge Overfladen bibragt Muldjordens fysiske Egenstaber, og det
kan efter Mosens Bestaffenhed naas mere eller mindre godt ved en delvis
Dcekkultur, der bestaar i at paafsre 1%—2 Tom. Mineraljord, helst
lerblandet Sand og derpaa ved Harvning
Mineraljorden, at denne saa vidt muligt
fysiste Egenflaber, o: at den bliver porvs
trængelig for Luft og Fllgtighed uden at
Vandet ved Kapillaritet. Vi opnaa da en god Spirebund for det fine Fro
og en Overflade, som uden at fryse op om Vinteren eller let udtsrres om