Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Mosekultur. 373 Sommeren giver Udlsberne Adgang til Næring og Fugtighed for deres Rsdder, saa at forholdsvis faa af disse gaa til Grunde. Det er imidlertid klart, at Mosejorden maa vcere i en vel for- muldet Tilstand, inden denne Opharvning af Torvejord i Dæk- materialet foretages. Paa raa Hojmose, der henligger i store ufor- milldede Klumper, vil Fremgangsmaaden ikke fore til noget godt Resultat; men mider slige Forhold kan der jo i det hele ikke være Tale om at an- bringe Dceklag, da derved alt for megen Mineraljord vilde spildes til Op- fyldning af Huller. Ved denne Opharvning af Torv i Mineraljorden have vi givet Afkald paa en af DækkUltUrens Fordele, nemlig den lyse Overflade. Dette har dog mindre Betydning, thi under Greeskultnren kommer Dæk- lagets Farve ikke til at virke stort paa Varme- og Fugtighedsforholdene, idet Vegetationen i det væsentlige dækker Overfladen hele Aaret og derved be- stemmer Farven. Hvor godt nu end Jordbunden er beredt, har man dog ofte at kæmpe med de sædvanlige Vanskeligheder med at staffe et Plantetæppe, der ved- blivende yder et passende Udbytte. Et vigtigt Middel hertil er Anvendelse af god Kompost (fe under V), som ndksres i Lobet af Vinteren og harves sammen med det overste Lag af Jorden, naar denne efter en længere Frost- periode er optøet i 2—3 Tommers Dybde. I det tidlige Foraar ndsaas da Fro af gode Eng-Bcelgplanter og Enggræsser (fe S. 388). Hvor dette ikke lader sig gsre, og man desuden har snstet at spare noget af det for- holdsvis store kontante Udlæg ved Ndkorsel af 2 Tom. Sand, har man enkelte Steder anvendt en Metode, som kmrde kaldes: Afbrudt Dcrkkultur. Arealet, der maa have Engmosens Karakter, deles her i et ftørre Antal, t. Eks. 8—12 Marker, hvoraf 6—10 dyrkes med Græs, og de svrige 2—4 med Sæd, Rodfrugt eller Bælgfrngt. Der lægges sædvanlig ud med tyndt saaet Havre, og i det fsrste Græsaar nd- ksres da saa megen Mineraljord, at Grsnsvceren bækkes med et Lag paa y2—1 Tom. Lagets Tykkelse letter sig noget efter Materialets Art, idet man kan nsjes med noget mindre af lerblandet Sand end af lsst Sand. Det er ganste interessant at iagttage, hvilken overordentlig Virkning et saa ringe Dæklag kan frembringe, naar det anbringes paa denne Maade, og Mosen ellers er i Orden. For ikke at stade den unge Gronsvær for meget ved Korselen benyttes helst transportable Markjcernbaner eller bredfælgede Koretsjer; men man behsver dog ikke at vcere særdeles ængstelig i den Retning; thi Grsnsværen har en stor Evne til at luffe sig igen, hvis Mosen er af god Kvalitet, er vel tsrlagt og forsynet med Plante- næring. Det saaledes tilførte, ringe Dæklag gør altsaa særdeles god Nytte, saa længe Græslejet varer, og man Udstrækker derfor dette over en længere Aarrække. Ved Opbrydning af den gamle Grsnsvcer og senere gentagen