Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
376 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og (Sug. Omfang og sælges til hoj Pris. Denne Kompost anvendes fremdeles stadig af Mose- bonderne og tilfores i Smaaflibe, der trækkes af Heste ved et langt Reb, og som tage Komposten som Returfragt, naar de have været i Byerne med Torv. De vigtigste Kul- turplanter ere Kartofler og Rug, men ogsaa Havre, Hestebønner, Klover og Byg dyrkes ret almindelig. Kunstig Godning anvendes kun i ringe Mængde og uden Kundskab eller Regel; men heri forestaar rimeligvis snart væsentlige Forandringer. Jfolge mundtlige Oplysninger paa flere Steder i de hollandske Mosekolonier haves den største Indtægt af Kartoflerne, som give omtrent 120 Tdr. pr. Td. Land, og hvoraf den storste Del sælges til Fabrikker. Rugen giver i Gennemsnit c. 12 Fold (10—16 Tdr. pr. Td. Land), men viser sig hyppig usikker lige over for Vinterkulde og Nattefrost om Foraaret. Ere Rug- afgroderne end ikke af de allerstørste, saa bliver Gennemsnitsudbyttet for samtlige Kultur- planter dog ret betydeligt paa Grund as den regelmæssige Bestand, og trods de i visse Retninger store Driftsudgifter bærer alt i de hollandske Mosekolonier Præg af stor Velstand. Man har i de hollandske Blandingskultnrer et storartet og paalideligt Forbillede for Opdyrkning af Hsjmoser, men vi kunne i al Almindelighed lige saa lidt i sin Helhed folge Hollændernes Eksempel for Hsjmosernes som Rimpaus for Engmosernes Vedkommende. Vore Hsjmoser ligge spredte i mindre Partier, til Dels inde i Landet, og savne Betingelserne for en stor og regelmæssig Afsætning af Tmv, og baade af denne og andre Grunde er Vansteligheden ved Kultur af Hsjmoserne under vore Forhold langt ftørre end ved Engmosernes Opdyrkning. Som Erfaringerne ofte nok have vist, kan DcekkUltnr aldeles ikke anvendes her som varigt Grnndforbedrings- middel, i alt Fald ikke for Jordens Natur er helt omskabt, men selv BlandingskultUren lykkes ikke altid vel. At vi ikke ved Tilforsel af Jord og Blanding af dette med Torven ved Plsjning og Harvning kunne vente Resultater som de hollandske, er jo ganfte naturligt, selv om vore Mosers oprindelige Beskaffenhed er lige saa god, og selv om vi aflede Vandet og behandle Overfladen paa bedste Maade samt tilfsre alle Plantenærings- stoffer. Trods alt dette er der jo nemlig bl. a. den store Forskel, at den hollandske Mosebund i mange Aar har ligget hen i kulegravet, men dog ved Færdselen noget sammentrykket, porss Tilstand, Udsat for Luftens Indvirkning, stadig gennemsivet af Regnvandet og i det hele under Fugtighedsforhold, som maa anses særlig gUnstige for Ssnderdeling. Modsat disse Forhold arbejde vi med vore Hedemoser i raa, sur Tilstand, og er Jordens naturlige Beskaffenhed tæt og klæget, kan man ikke undres over, at saadan Jord viser sig dsd og gold i flere Aar efter Kulturens Iværk- sættelse. Det er Hovedopgaven ved Opdyrkning af vore Hsjmoser at faa Jorden i sand og prodUktiv Stand paa den billigst mulige Maade. Jo dyrere Jorden er, og jo ftørre Resultat man kan vente af Kulturen, des mere vil den billigste Maade falde sammen med den hurtigste. Men Prisen paa vore Hojmosejorder og dermed Rentetabet ved deres Henliggen i uproduktiv Tilstand er endnu saa ringe, at det hyppig vil være økonomisk