Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
Raa Jorders Opdyrkning til Ager og (Sug.
Omfang og sælges til hoj Pris. Denne Kompost anvendes fremdeles stadig af Mose-
bonderne og tilfores i Smaaflibe, der trækkes af Heste ved et langt Reb, og som tage
Komposten som Returfragt, naar de have været i Byerne med Torv. De vigtigste Kul-
turplanter ere Kartofler og Rug, men ogsaa Havre, Hestebønner, Klover og Byg dyrkes
ret almindelig. Kunstig Godning anvendes kun i ringe Mængde og uden Kundskab eller
Regel; men heri forestaar rimeligvis snart væsentlige Forandringer. Jfolge mundtlige
Oplysninger paa flere Steder i de hollandske Mosekolonier haves den største Indtægt af
Kartoflerne, som give omtrent 120 Tdr. pr. Td. Land, og hvoraf den storste Del sælges
til Fabrikker. Rugen giver i Gennemsnit c. 12 Fold (10—16 Tdr. pr. Td. Land), men
viser sig hyppig usikker lige over for Vinterkulde og Nattefrost om Foraaret. Ere Rug-
afgroderne end ikke af de allerstørste, saa bliver Gennemsnitsudbyttet for samtlige Kultur-
planter dog ret betydeligt paa Grund as den regelmæssige Bestand, og trods de i visse
Retninger store Driftsudgifter bærer alt i de hollandske Mosekolonier Præg af stor Velstand.
Man har i de hollandske Blandingskultnrer et storartet og paalideligt
Forbillede for Opdyrkning af Hsjmoser, men vi kunne i al Almindelighed
lige saa lidt i sin Helhed folge Hollændernes Eksempel for Hsjmosernes som
Rimpaus for Engmosernes Vedkommende. Vore Hsjmoser ligge spredte i
mindre Partier, til Dels inde i Landet, og savne Betingelserne for en stor
og regelmæssig Afsætning af Tmv, og baade af denne og andre Grunde er
Vansteligheden ved Kultur af Hsjmoserne under vore Forhold langt ftørre
end ved Engmosernes Opdyrkning. Som Erfaringerne ofte nok have vist, kan
DcekkUltnr aldeles ikke anvendes her som varigt Grnndforbedrings-
middel, i alt Fald ikke for Jordens Natur er helt omskabt, men
selv BlandingskultUren lykkes ikke altid vel. At vi ikke ved Tilforsel af
Jord og Blanding af dette med Torven ved Plsjning og Harvning kunne
vente Resultater som de hollandske, er jo ganfte naturligt, selv om vore
Mosers oprindelige Beskaffenhed er lige saa god, og selv om vi aflede Vandet
og behandle Overfladen paa bedste Maade samt tilfsre alle Plantenærings-
stoffer. Trods alt dette er der jo nemlig bl. a. den store Forskel, at den
hollandske Mosebund i mange Aar har ligget hen i kulegravet,
men dog ved Færdselen noget sammentrykket, porss Tilstand,
Udsat for Luftens Indvirkning, stadig gennemsivet af Regnvandet
og i det hele under Fugtighedsforhold, som maa anses særlig
gUnstige for Ssnderdeling. Modsat disse Forhold arbejde vi
med vore Hedemoser i raa, sur Tilstand, og er Jordens naturlige
Beskaffenhed tæt og klæget, kan man ikke undres over, at saadan
Jord viser sig dsd og gold i flere Aar efter Kulturens Iværk-
sættelse. Det er Hovedopgaven ved Opdyrkning af vore Hsjmoser at faa
Jorden i sand og prodUktiv Stand paa den billigst mulige Maade. Jo
dyrere Jorden er, og jo ftørre Resultat man kan vente af Kulturen, des
mere vil den billigste Maade falde sammen med den hurtigste. Men Prisen
paa vore Hojmosejorder og dermed Rentetabet ved deres Henliggen i
uproduktiv Tilstand er endnu saa ringe, at det hyppig vil være økonomisk