Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Mosekultur. 377 rigtigt at give Naturkræfterne Tid til at virke paa den forelobig afvandede og plsjede Jord i Stedet for at forcere Arbejdet ved mere gennemgribende og kostbar Bearbejdning. Man vil saaledes forelobig kunne indskrænke sig til en Afsvidning af Lyngen og en Jndgrostinng med tilbørligt Hensyn til Jordens Gennemtrængelighed. Er Mosen saa fast og jævn, at den kan Plojes, vil det være rigtigt at gore dette straks og derpaa lade Jorden henligge et Par Aar for Udluftning og Udvadstning af Syre ved Regnvandet og uden anden Bearbejdning end en grund Harvning, til Dels Paa Frosten. Er Overfladen meget ujævn, afstikkes Tuerne, torres og brændes, eller de vendes, hakkes itu og benyttes sammen med Jorden fra Grøfterne til at fylde Hullerne. Eventuelt kan Anvendelsen af Fjedertandsharven og navnlig Diskharven med afflaarne Skiver gore særdeles god Virk- ning, ester at Vejrliget har virket i nogen Tid. Omsætningen vil fremflyndes ved Til- forsel af Kalk, og kan denne faas billig, bor den benyttes paa et tidligt Tidspunkt- Har man endelig paa denne forholdsvis billige Maade faaet Overfladen i en saadan Tilstand, at man kan faa god Spirebnnd for Sædefro, kan man tilføre Kalk eller Mergel, Kali, Fosforsyre og lidt Staldgødning (se herom senere) og derefter lægge ud med Alsikeklover, Rødklover og Hvidklover samt lidt Græs i Havre, eller man kan forst tage en Afgrøde Vikkehavre, der hostes gron. For at faa brugbar Spirebund til det fine Fro maa Jorden være saa dybt torlagt og Pløjet samt saa vel udluftet, at den taaler Anvendelse af tung Tromle. Ved saadant Udlæg vil det naturlig- vis altid vcere nyttigt at give lidt Sand for at fæste Overfladen, men dette fordyrer jo altid Arbejdet betydeligt. Havren vil i Almindelighed ikke blive særlig god, men Klover taaler den raa Jord; den vil sædvanlig baade ove en særdeles gavnlig Ind- flydelse paa Jorden og give ganske respektabel Afgrode, naar man har forsynet Jorden meb fornødent af Kali og Fosforsyre. Jo bedre Kløveren lykkes, des hurtigere vil Jorden blive i Stand til at frembringe gode Afgrøder af andre Kulturplanter og bære Udgifterne ved en fortsat, mere kostbar Kultur. Naar Kloveren efterhaanden svigter, kan en Efter- saaning foretages ved blot at harve Overfladen fin, og en saadan Eftersaaning, eventuelt i Forbindelse med Ekstra- Fig. 143. Mosehakke. Tilforsel af Kalk, Kunstgødning og lidt Sand, ril desuden ofte være nodvendig paa Steder, hvor den forste Udsæd af en eller anden Grund ikke er slaaet an. Nogle Steder i Udlandet indleder man Kulturen af Højmoser ved gentagen Hakning med et Redstab, som er vist i Fig. 143. Efter Kalkning og Tilførsel af Kali og Fosfor- syre dyrkes da Kartofler som forste Afgrode uden Sand. Med Afvandingens Dybde bor man i denne Periode prove sig frem; thi Jord- arterne stille, som anført, meget forskellige Fordringer i den Retning, og Fordringerne ændres ved Dyrkningen. Naar Mosen i nogle Aar har været benyttet til Klover og Græs, vil den have forandret sin Natur saaledes, at man med Udsigt til et godt Ud- bytte kan anvende ftørre Mængder Sand til Blanding, og det vil da i Al- mindelighed være rigtigt at Underkaste Jorden en dyb Bearbejdning for derved at udlilfte den godt og bringe ny Jordlag rmder Kulturens Indflydelse.