Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Mosekultur. 379 Paa de store Højmoser i det nordvestlige Tyskland, som danne en Fortsættelse af de hollandske, finder man hist og her Mosekolonister, som den ene Gang efter den anden brænde Overfladen af deres Moselod og derpaa dyrke Boghvede, senere undertiden lidt Rug og Kartofler, saa længe Jorden vil give noget uden Godning, alene ved Brænding mellem hver Afgrode. Skont denne ensidige Rovdrift efterhaanden udtomnier Jorden saaledes, at man maa nojes med meget ringe Afgrøder eller vel endog opgive Dyrkning, er der for mangfoldige hannoveranste Mosekolonister nceppe anden Udvej, saa længe Samfærdselsmidler og Afsætningsvilkaar staa paa det nuværende Trin. Disse Kolonister leve da ogsaa ofte i den storste Armod, og deres elendige Livsvilkaar staa i en skarp Modsætning til de velhavende hollandfle Mosebonders. Maa man end saaledes fordomme Brcendkulturen under denne Form, kan man dog under mange Forhold drage Nytte af Brænding som indledende Forholdsregel, navnlig paa sej, tuet Hojmose, idet man sparer meget Heste- arbejde og hurtigt faar nogen Plantencering bragt i optagelig Form. For at opnaa dette afstikkes Tuerne, opstilles til Tsrring og brændes, eller de hakkes, spredes og brændes sammen med Grsftefylden, og efter Brændingen nedbringes Asten ved Plojning. Hvor Overlaget er meget sejt eller svampet og vansteligt at bearbejde, brændes mange Steder Furen fra forste eller endog tillige fra anden Plsjning. Kan Arbejdet væsentlig lettes herved, og ikke særlige Grunde tale derimod, er der intet at indvende mod denne Frem- gangsmaade, men varig Grundforbedring opnaas ikke derved. V. Tilforsel af Gaktenejord og Mineralgsdning. Tilfmsel af Bakteriejord. I den raa, sure Hsjmose findes kun lidet Dyre- og lavere Planteliv, og ved Brænding dræbes saa at sige alt. Da visse lavere Organismer imidlertid spille en vigtig Rolle for Kulturplanternes Ernæring, kan det være nsdvendigt, særlig paa brændt Mose, at tilføre saa- bmine, og dette sker da ved Spredning af ringe Mængder Staldgodning, Kompost eller gammel Kulturjord over Arealet. Efter de foreliggende Er- faringer synes det ikke saa meget at være Salpetersyrebakterien (1ste Afsnit, Kapitel II), der er virksom, som de Bakterier, der spille en Rolle ved Bælg- planternes Ernæring fiste Afsnit, Kapitel I); thi Tilforsel af Bakteriejord viser sædvanlig ingen Virkning paa Scedarter og Grces, men har derimod en meget betydelig og gavnlig Indflydelse paa Bælgplanter og langt ud otier, hvad der kan tilskrives Bakteriejordens Indhold af Plantencering. Ved An- vendelse af et godt Læs eller ca. 30 Ctnr. pr. Td. Land af saadan Jord kan Afgrsden af Klsver, Vikker, ZErter og Hestebsnner forsges ganste over- ordentlig, og Planterne paa de smittede Stykker have da talrige Knolde paa Rodderne, medens disse fint findes i ringe Mængde paa de svrige. Særlig at anbefale til dette Brug er det overste Spadestik af sund Jord fra gamle Malkepladser eller andre Steder, hvor der i længere Tid er tilfort rigeligt af Hllsdyrenes Ekskrementer, og som hverken have lidt af langvarig Tsrke