Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og Eng.
eller været dækkede af Vand. Har man ikke saadant tilgængeligt, kan Bak-
teriejordm fremstilles ved Kompostberedning af Staldgsdning, Ajle, Muldjord
og andet Materiale, som vil blive nærmere omtalt Under Kapitlet om God-
ningen. Som ansort, har et enkelt Læs pr. Td. Land vist god Virkning;
men hvor man kun har kort Transport, og Bekostningen altsaa er forholdsvis
ringe, bor man anvende flere Læs eller helst forsoge sig frem med forskellige
Mængder. Bakteriejorden maa navnlig anbefales til raa, især brændt Hsj-
mose; — paa sund Mose, der har baaret gode Afgrsder, vil den næppe vise
synderlig Virkning. Anvendes god Kompost i saa stor Mængde, at den
baade virker som Bakteriejord, som Gsdning og som Dækmateriale, vil den
naturligvis ogsaa paa Engmose kunne forøge Afgrsderne ganske overordentligt.
Et Eksempel herpaa er den saakaldte Saint Paul'ske Metode, der anvendes
paa Lavmoser og bestaar i en grundig Udgroftning, Godskning med Kompost
og dygtig Gennemharvning paa Frosten, hvorefter der saas Klsver, Vikker
og Grcesfrs. Den meget energiste Harvning, hvorved det oberste, optsede
Lag paa ca. 4 Tom. fuldstændig ssnderrives og blandes sammen til en
Vælling, er dog selvfslgelig af en ganste særegen Betydning.
Staldgsdning vil kunne gsre samme Virkning som Bakteriejord,
og dette maa betragtes som en medvirkende Grand til, at Staldgsdning
har vist sig nsdvendig paa Hsjmose, men Undværlig paa god, stind
Engmose. Men en anden Grund hertil maa ssges i, at Hsjmosens
Kvælstof ikke er i optagelig Form for Planterne de fsrste Aar, men
førft bliver det efterhaanden, naar Sonderdelingen af det organiske Stof er
videre fremskreden. Paa nylig opdyrket Hsjmose bor man derfor som Regel
anvende Staldgodning eller Bakteriejord i Forbindelse med kvælstofholdig
Plantencering. Hvor Formaalet med Tilforsel af Staldgsdning tillige er
at berige Jorden med let optageligt Kvælstof, maa der naturligvis tilfores
langt stsrre Mængde, end hvor den blot skal erstatte Bakteriejord. I fsrste
Tilfælde anvendes 10—20 Læs, i sidste knn et Par Læs pr. Td. Land.
Tilforsel af Kalk er paa nogle Moser eit nsdvendig Betingelse, for at
Staldgsdningen og Bakteriejorden skal kunne gøre fuld Virkning, og desuden
maa det forndsættes, at Jorden er bragt i en porss og passende fugtig
Tilstand. Syren maa mættes med en Base fiste Afsnit, Kap. 1), og den
billigste, man kan staffe, er Kalk, som jo forekommer ret almindelig, og ofte
kan være til Stede i saa stor Mængde i det Materiale, man har tilfort
til Forbedring af Mosejordens fysiske Egenskaber, at yderligere Tilfsrsel er
overflsdig. Paa sund Engmose, der indeholder flere Procent Kalk i heldig
Form, er det i det hele mindre nodvendigt at tilfsre noget; men paa den
raa, sure, kalkfattige Hsjmose er Kalken af stor Betydning for at gøre
Jorden sund og fremskynde Ssnderdelingen og Salpetersyredannelsen, og den
tjener desilden som direkte Plantenæringsstof. Endelig er at mærke, at