Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Moseknltur.
381
Kalken er det eneste virksomme Middel, vi have, til hurtigt at ustadeliggsre
de giftige Svovlforbindelser, der Undertiden fores op ved Mosejord eller
Mineraljord fra dybere Lag. Hvor man brænder det overste Lag, ophorer
Surheden vel lige i Overfladen, idet Asken virker som Base, men dette vil i
Almindelighed ikke forslaa. Hvor Jorden trænger haardt til Kalk, anvendes
20—40 Centner brændt Godningskalk (Melkalk) pr. Td. Land, og dette
spredes omhyggeligt med Skuffer fra Vogn, idet denne langsomt ksres frem.
Helst maa dette Kvantum dog deles og ndstros i flere Gange med nogen
Tids Mellemrum. Vælges Mergel i Stedet for Kalk, maa man benytte et
Kvantilm, der svarer til langt ftørre Kalkmængde, særlig hvis det er Ler-
mergel, fordi Virkningen her er forholdsvis langsom.
Tilforsel as Kali og Fosforsyre. Disse 2 Stoffer, hvoraf Kulturplanterne
som tidligere anført fiste Afsnit, Kap. I) bruge store Mængder, maa anvendes
paa saa at sige alle Mosejorder, der skulle give et stort Udbytte, og som
ikke faa den tilfort ved Tilflydning eller i den Jord, man har brugt til
Dækning og Blanding, men dette er dog for Kaliets Vedkommende hyppig
Tilfældet. Vandingsarealer faa langt mere Kali end Fosforsyre tilfort i
Vandet, og vort almindelige RUllestensler indeholder ret betydelige Mængder
Kali, endog indtil ca. 2 %. Hvor man anvender lerholdigt Forbedrings-
materiale, vil man let komme til at tilføre tilstrækkeligt Kali til rige Afgrsder
i en lang Aarrcekke.
Ganske vist er Kaliet her ikke i optagelig Form, men Lerjordens Losning under
Udgravning, Læsning og Spredning, dens Henliggen i et tyndt Lag, udsat for Vejr-
smuldring, Planteroddernes energiste Indvirkning og endelig Lerjordens Blanding med
organist Jord i stærk Omsætning, hvorved megen Kulsyre frigøres, optages i Vandet
og virker opløsende — alt dette bevirker, at Plantencrringsstofferne langt hurtigere bringes
i opløselig Form, end dette vilde være sket i Lerjordens oprindelige Leje, selv om dette
ikke var ret dybt under Overfladen.
Hvor ingen saadan Tilfsrsel har fundet Sted, og hvor Staldgodning
ikke anvendes, maa man sædvanlig tilføre saa meget Kali og Fosforsyre, som
bersves Jorden i Afgrsderne.
Til Beregning heraf tjener Tabellen i 1ste Afsnits Kap. I. i Forbindelse med et
Skon over, hvor stor Afgrode man efter de lokale Forhold kan vente. Til Eksempel vil
en godt istandsat Mose kunne give:
Kali Fosforsyre
t% i alt Pd. i % i alt Pd.
30 Ctnr. Havrekorn, som indeholde o.48 14 0-L8 20
45 — Havrestraa 1-63 73 O.M 13
87 33
I de forste Aar maa endnu hertil regnes noget til Produktion af Havreroden samt
til Spild, idet vi langtfra kunne gore Regning paa, at alt kommer til Nytte. Regne vi
50 % Tilskud herfor, bliver det altsaa omtrent 130 Pd. Kali og 50 Pd. Fosforsyre.