Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Moseknltur. 381 Kalken er det eneste virksomme Middel, vi have, til hurtigt at ustadeliggsre de giftige Svovlforbindelser, der Undertiden fores op ved Mosejord eller Mineraljord fra dybere Lag. Hvor man brænder det overste Lag, ophorer Surheden vel lige i Overfladen, idet Asken virker som Base, men dette vil i Almindelighed ikke forslaa. Hvor Jorden trænger haardt til Kalk, anvendes 20—40 Centner brændt Godningskalk (Melkalk) pr. Td. Land, og dette spredes omhyggeligt med Skuffer fra Vogn, idet denne langsomt ksres frem. Helst maa dette Kvantum dog deles og ndstros i flere Gange med nogen Tids Mellemrum. Vælges Mergel i Stedet for Kalk, maa man benytte et Kvantilm, der svarer til langt ftørre Kalkmængde, særlig hvis det er Ler- mergel, fordi Virkningen her er forholdsvis langsom. Tilforsel as Kali og Fosforsyre. Disse 2 Stoffer, hvoraf Kulturplanterne som tidligere anført fiste Afsnit, Kap. I) bruge store Mængder, maa anvendes paa saa at sige alle Mosejorder, der skulle give et stort Udbytte, og som ikke faa den tilfort ved Tilflydning eller i den Jord, man har brugt til Dækning og Blanding, men dette er dog for Kaliets Vedkommende hyppig Tilfældet. Vandingsarealer faa langt mere Kali end Fosforsyre tilfort i Vandet, og vort almindelige RUllestensler indeholder ret betydelige Mængder Kali, endog indtil ca. 2 %. Hvor man anvender lerholdigt Forbedrings- materiale, vil man let komme til at tilføre tilstrækkeligt Kali til rige Afgrsder i en lang Aarrcekke. Ganske vist er Kaliet her ikke i optagelig Form, men Lerjordens Losning under Udgravning, Læsning og Spredning, dens Henliggen i et tyndt Lag, udsat for Vejr- smuldring, Planteroddernes energiste Indvirkning og endelig Lerjordens Blanding med organist Jord i stærk Omsætning, hvorved megen Kulsyre frigøres, optages i Vandet og virker opløsende — alt dette bevirker, at Plantencrringsstofferne langt hurtigere bringes i opløselig Form, end dette vilde være sket i Lerjordens oprindelige Leje, selv om dette ikke var ret dybt under Overfladen. Hvor ingen saadan Tilfsrsel har fundet Sted, og hvor Staldgodning ikke anvendes, maa man sædvanlig tilføre saa meget Kali og Fosforsyre, som bersves Jorden i Afgrsderne. Til Beregning heraf tjener Tabellen i 1ste Afsnits Kap. I. i Forbindelse med et Skon over, hvor stor Afgrode man efter de lokale Forhold kan vente. Til Eksempel vil en godt istandsat Mose kunne give: Kali Fosforsyre t% i alt Pd. i % i alt Pd. 30 Ctnr. Havrekorn, som indeholde o.48 14 0-L8 20 45 — Havrestraa 1-63 73 O.M 13 87 33 I de forste Aar maa endnu hertil regnes noget til Produktion af Havreroden samt til Spild, idet vi langtfra kunne gore Regning paa, at alt kommer til Nytte. Regne vi 50 % Tilskud herfor, bliver det altsaa omtrent 130 Pd. Kali og 50 Pd. Fosforsyre.