Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

382 Raa Jorders Opdyrkning til Ager og (Sng. *) Omtales senere under Gødningen. Udfore vi Beregningen for en Afgrøde Engho paa 50 Ctnr. pr. Td. Land, vil det vise sig, at den indeholder omtrent 80 Pd. Kali og 22 Pd. Fosforsyre. Angaaende Formen, hvori disse Plantenceringsstoffer bor bydes Planterne, er at mærke, at Mosejordens Egenstaber i hsj Grad begunstige Gsdningernes Oplosning, og man vil derfor til de Kulturplanter, som almindelig dyrkes paa Moserne, kunne anvende de billige og temmelig tungt oploselige For- bindelser. Disse bsr da Udsaas i Efteraaret eller i det tidlige Foraar og blandes godt med Jorden i saa stor Dybde, som denne bearbejdes. Vælge vi, som det nu er almindeligt, Kainit*) med omtrent 13 % Kali og Thomasslaggemel*) med omtrent 17 % Fosforsyre, vil der altsaa til en Havreafgrode som anfort, behøves omtrent 10 Ctnr. Kaimt og 3 Ctnr. Thomasslagge. Denne sidste er dog langt mindre let opløselig end Kainitten, og vi bor af den Grund maafle give 4 Ctnr. Thomasslagge. Dette er af begge Gødningsmidler et betydeligt Kvantum, som man kun vil anvende i de forste Aar for at sikre sig et Overskud i Jorden, og endnu en Grund til det store Kvantum Kainit er Havrestraaets Rigdom paa Kali. Havre har nu ganste vist god Evne til at bemægtige sig Kali af tungt tilgængelige Forbindelser i Jorden, og man vil derfor sjældent anvende ensidig Kaligodning til Havre paa Lerjord, men hvor der intet er i Jorden, maa der selvfølgelig tilføres, hvad Planterne stulle bruge. Baade Rug og Byg ville i Almindelighed give større Udslag for en vis Mængde Kali og Fosforsyre tilfort end Havre, men denne har dog hos os storre Betydning paa Mosejord end de andre Scedarter og er derfor valgt som Eksempel. Senere, naar der er tilvejebragt et Overstud af disponible mineralfle Plantenæringsstoffer i Jorden, vil man ikke brage saa store Kvantiteter; Rodresterne efterlades, og man behover da kim at tilføre lidet mere, end der beroves Jorden gennem Afgrsderne. Hvor meget mere der skal tilfsres, maa altid afgsres ved lokale Forsog, som angivet i 1ste Afsnit Kap. I. For i det hele at kllnne anvende Mineralgsdninger paa rette Maade nnder vekslende Forhold, maa man dog endnu vide forflelligt, som fsrst senere kan finde mere fuldstændig Behandling. Som et Hovedpunkt flal her kun anfores, at de forskellige Kulturplanter langtfra have samme Trang for direkte stærk Tilforfel af Kali og Fosforsyre, og særlig taknemmelige ere Bælgplanterne, t. Eks. Klover, Vikke og Hestebsnne, der sædvanlig udvikle sig godt, selv paa temmelig raa Hsjmose. Skal Kainitten komme til fuld Virkning, maa der altid være fornsdent af Kalk i Jorden, og hvor dette ikke findes, maa Kalkning eller Mergling gaa forUd. Lidt Kalk tilfsres dog i Thomasslaggen, som indeholder ca. 50 %. Mængden af Kali og Fosforsyre, som det er rentabelt at tilføre direkte til de forflellige Afgrsder, staar altsaa ikke altid i Forhold til disses Indhold af de 2 Stoffer, men Hovedsagen er dog, at Mosejorden aldrig lider Mangel paa Kali eller Fosforsyre, o: at Afgrsdens Storrelse aldrig bestemmes ved en saadan Mangel, thi dette er i hsj Grad uskonomisk, særlig hvor Mosen er af