Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
388 Raa Jorders Lpdyrlning til Ager og Gng. VII. Nogle Hensyn ved Moses orders og Ucerjorders fortsatte Dyrkning. For alle de Arealer af Engmose, hvor Vandspejlet i Jorden ikke kan sænkes til en vis Dybde, der varierer noget efter Jordens Art, men i Almindelighed vil andrage ca. 3 Fod, er Benyttelse som Agerjord mindre heldig, og man er da henvist til at Udlægge Jorden til vedvarende Græs. Det samme Valg vil man i Almindelighed træffe for de Mosejorder, hvor man kan vande, fordi et tæt Grcestceppe med stærkt udviklet Rodsystem vg med lang Vegetationstid bedre end nogen anden Plantebestand under vore Forhold kan drage Nytte af Vandingen i forskellige Retninger. Meget betydelige Arealer Mose og moseagtig Jord ere i smaa Partier spredte imellem Hsjmark, og hvor Haardbundsjorden udgsr den væsentligste Del af de enkelte Marker, maa Driftssystemet rette sig efter denne, og der kan kun i enkelte Retninger tages Hensyn til, hvad der er heldigft for Mosejorden. Hvor Kcerstykker ikke ere for smaa og ligge ved Markens Idergrcenser, kail man staa sig ved enkelte Aar at dyrke dem med en anden Planteart end Hsjmarken, og navnlig bsr Kærstykkerne, saa vidt det praktisk kan ordnes, væsentlig benyttes til Græs, Gronfoder eller Rodfrugter; men enten Styk- kerne ere store eller smaa, bor man altid tage særlige Hensyn ved deres Godskning og navnlig her spare det dyre Kvælstof, men give rigeligt af Kali og Fosforsyre. Tilbage blive de Arealer af Hede- og Engmose, hvor man er Herre over Tsrlcegningen, og som ere saa udstrakte, at en selvstændig Drift kan etableres. Bestemmelsen om, hvorledes dette mest Ökonomist 6ør ske, maa bygges paa Hensynet baade til Mosejordens særlige Egenskaber, til Befolk- ningens Anlæg og Vaner samt til Egnens Afsætnings- og Arbejderforhold, og heldigvis falde disse Hensyn for Danmarks Vedkommende ganste godt sammen og pege henimod Græsbruget som det naturligste. Mose- jorden er heldigere til Græsdyrkning end til Kornavl; thi om den end kan give stort Foldildbytte af Korn, saa er dog Korndannelsen i vaade og kolde Aar mangelfuld, og Lejesæd mere almindelig end paa Hsjmark. Vort stærkt udviklede Husdyrbrug er i Stand til at Udnytte store Græsarealer paa en heldig Maade, og vore Arbejderforhold passe i Tiden bedst for en Drift, der ikke kræver stort Folkehold. Beskrivelse af Græsdyrkningens Detailler- vil blive given i et senere Kapitel, og her skal derfor fim fremhæves et Par Forhold af særlig Betydning for Moserne. Da Sædafgrsderne paa kraftig, velkultiveret Mose sædvanlig vokse stærkt til og dække Jorden tæt, er det her rigtigt at saa Udlægssæden, der næsten altid vil være Havre, temmelig tyndt, for at de unge Klsver- og Græsplanter ikke stulle bersves for meget