Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Mosekultur. 387 og Blade, men derimod en mangelfuld Korndannelse. Under slige Forhold er det meget Uskonomist, ofte endog til Skade, at anvende Staldgodning, medens Tilfsrsel af Mineralstoffer i ftørre Mængde som Blandingsmateriale samt af Fosforsyre og Kali kunne bringe saadanne Jorder til at give Afgrsder af Græs og Rodfrugt, hvis Kvantitet næsten grænser til det utrolige. Foruden i saadanne smalle Bælter eller Overgangsled mellem Hojmark og Mose findes Kærjord som mindre, samlede Flader, hvor en begyndende Mosedannelse er standset ved Vandmangel. Saaledes findes eitbiui i vore Hedeegne ikke faa udyrkede Stykker, der sædvanlig ere bevoksede med en Blanding af Lyng og Halvgræsser. Da Torlægningsgrofterne her kunne naa ned i fast Bmid, kan Udgroftning eller Dræning foretages efter de almindelige, tidligere angivne Regler. Da Jorden efter Tsrlcegningen er fast at færdes paa, gaar Plojning og Harvning lettere fra Haanden end paa blode Mosejorder, men Overlaget er dog sædvanlig meget sejt og besværligt at faa Bngt med. Brænding bsr nndgaas endnu mere her end ved den egentlige Mosejord, da Humuslaget her er tyndere, vg der maa derfor spares paa det organiske Stof. Under Bearbejdningen med Plov og Harve, der ikke altid uden urimeligt Arbejde kan tilendebringes paa et Aar, tilfsres Kalk eller helst Mergel, der hjælper til at fremme Omsætningen og navnlig paa root, surt Hedekær maa anvendes i ftørre Mængde. Kærjordernes videre Grimdsorbedring retter sig væsentlig efter deres Udstrækning, idet denne ofte er saa ringe, at en selvstændig Drift ikke er Ökonomist eller praktisk gennemforlig. I vore dyrkede Marker findes Pletter af Kærjord hist vg her, og hvor de kun ere smaa, maa man lade dem folge Drift med Hojmarken, lige saa vel som de smaa Mosepartier, der hyppig flære sig ind i denne. Skulle saadanne Smaastykker komme til deres Ret, bor Plsjelaget blandes med ftørre Mængder Mineraljord, t. Eks. 60—100 Kubikfavne pr. Td. Land, des mere, jo mindre Jorden indeholder forud af Askebestanddele, altsaa mere paa egentlig Mose end paa Kærjord. Paa Mosestykkerne maa det sædvanlig tilkores, medens man paa Kærjord af ringe Dybde billigere kan bringe et Lag op af Undergrunden ved Rajolplsjmng, maaske endog ved Kulegravning eller Plsjning i Forbindelse med Gravning. Dette sker paa den Maade, at man, efter at have tilvejebragt en smal Rende gennem hele Stykket ved Gravning, vælter en bred og dyb Fure ned i Renden med en Plov og derpaa fra Plovfurens Bnnd med Spade opgraver saa meget, at man faar 4—5 Tom. Mineraljord med, som da kastes over paa den nylig vendte FUre o. s. fr. Saadant Arbejde bsr helst Udfores om Efteraaret, saa at den raa Jord kan udluftes tilbsrligt i Vinterens Lsb, og næste Aar bor dyrkes en KUltUrplante — t. Eks. Havre, Kartofler, Bælgsæd eller Rng — som taaler raa Jord. Sædvanlig vil ogsaa under slige Forhold rigelig Anven- delse af Staldgodning være paa sin Plads de forste Aar.