Kapitel V.
Anlrry og Vedligeholdelse as Hegn og Veje.
Bed Oberstløjtnant E. Dalgas.
A. Hegning.
Hegnene tjene til at frede om Mark, Skov, Have og Gaard og
derhos give Lcr, og da de, hvis de ere tilplantede, kunne give Udbytte, spille
de en betydelig Rolle ved alt Jordbrug.
Lige overfor det offentlige have Jordejerne Forpligtelse til
at sætte Hegn om Fredskov, jævnfor Forordningen af 27de September 1805,
som med Hensyn til Hegnets Beskaffenhed kun fastsætter, at det stal være
anordningsmæssigt. Efter Lov af 6te Marts 1869 maa herved forstaas
ethvert Hegn, der er tilstrækkeligt til at frede mod lssgaaende Kreaturer, og
i Praksis anvendes i Regelen ved Fredskovene levende Hegn enten paa lave
Diger eller paa flad Jord.
Bestemmelserne om Hegn i Skel med tilstsdende Lodsejere
findes i Lov af 6te Marts 1869, som fastsætter, at alle Hegnssager, for saa
vidt de ikke afgores ved Overenskomst, siulle forelægges Hegnssynsmcendene,
der udnævnes af Sogneraadet, 3 i hver Kommune, og som, hvis Forlig ikke
kan opnaas, have at afgive Kendelse. Denne kan appelleres til Landvæsens-
kommissionen, eventuelt Overlandvceseuskommissionen, hvilke Kommissioner
derhos alene afgøre Sporgsmaal om Ombytning af Hegn.
Af andre vigtige Bestemmelser i bemeldte Lov flulle anfores: 1) Der er
ingen Hegnspligt langs eksisterende offentlige Veje. 2) Skellinien skal falde
midt i Hegnet, og hver af Lodsejerne skal opføre det halve Hegn. 3) Ethvert
Hegn, som tilstrækkelig freder mod losgaaende Kreaturer, betragtes som lov-
ligt; og af Hegn, der uden videre skulle anses som lovlige, anfores: 9 Kvarter