Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Vejes Anlæg og Vedligeholdelse. 401 norm for Landevejenes Korebaner og en anden for Bivejenes; de gaa over i hinanden. Dernæst afhænger Vejkonstruktionen af Undergrundens Beskaffenhed, idet Lerjorder udfordre, at der under Vejbanen anbringes et Sandunderlag af 3 a 4 Tommers Tykkelse, og Torvejorder endog ildfordre et mindst 10 Tommer tykt Scmdunderlag, medens Flyvesand bor mættes med Ler, for en Bane kan anbringes derpaa. Endvidere er det nodveudigt, at Vej- terrainet er tilstrækkelig afvandet enten ved Vejgrofter af 1 x/a ä 2% Fods Dybde eller ved Dræning og Rendestene. Fremdeles bor Vejen have en efter Færdselens Stsrrelse passende Bredde mellem Vejkanterne, nemlig mellem 9 og 10 Alen for Biveje og melleni 10 og 14 Alen for Landeveje; kun nærmest Byerne findes bredere Veje. Og endelig bsr ikke alene Vejens Overflade have en passende Runding paa 8 å 10 Tommer fra Midten ned imod Vejkanterne; men den bsr ogsaa have et jævnt reguleret Lcengdeprofil, saaledes at der i dette ikke fuldes umotiverede Slag, ligesom man kun i stærkt knperet Terrain bor have stejlere Stigning end 1 paa 18 og endog nsdig mere end 1 paa 24. Vejskraaninger i Groster, Udgravninger og Op- fyldninger have i Regelen 1 y2 Gang Anlæg. Et Vejanlæg begynder med Vejliniens Udstikning; næst efter at denne bor opfylde det fornodne med Hensyn til den mistede Vejforbindelse, maa det paases, at den ikke faar en unsdvendig Længde, idet den korteste Vej ander lige Forhold er den billigste og bedste; dernæst inaa Linien saa vidt muligt udstikkes saaledes, at man nndgaar ftørre Lavninger, hsje og stejle Bakker, dybe Moser, brede Enge o. s. v., fordi alt dette giver Anled- ning til kostbart Jordarbejde; paa et jævnt Terrain bor derfor Vejene helst være lige, men paa et bakket Jordsmon er det svm oftest fordelagtigere at afvige fra den lige Linie, for med en noget storre Vejlængde at undgaa kostbart Jordarbejde og de for Færdselen generende stejle Stigninger. Naar Linien er vedtagen af rette vedkommende, nivelleres den, Længdeprofilet projekteres, Vejbredden fastsættes, og Jordarbejdet beregnes og bortakkordercs. Samtidig afholdes Taksation over Jordnfstaaelse til Vejen, og efter Vejens Fnldfsrelse maales Stsrrelsen af det afstaaede Areal for hver enkelt Lods- ejer, heri indbefattet 1 Alen Uden for og paa hver Side af Vejen, hvilken Bej-Alen horer til Vejterrainet. Skraaningerne beklædes i Regelen med Græstorv eller Muld. Kister og Broer anbringes i saadan Dybde og Storrelse, at de tilstodende Lodsejere ikke komme til at lide paa Grund af Mangel paa skadeligt Vands Aslob, og i sornsdent Fald fastsættes disse Dimensioner ved Vandsynsmcendene. Kisterne ere i Regelen glaserede Ror eller byggede af tilhugne Granitsten; Broerne gives hos os i Regelen Granit- eller Betonpiller rued Trædæk, eller Træbolværk med Trcvdæk. Kim ved storre Vejarbejder anvendes Jærnbroer. For at skaffe Lodsejerne Adgang til Vejen, anbringes de fornodne Overkorselskister i Grosterne, i Landmandsbogen II. 27