Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vejes Anlæg og Vedligeholdelse.
401
norm for Landevejenes Korebaner og en anden for Bivejenes; de gaa over i
hinanden. Dernæst afhænger Vejkonstruktionen af Undergrundens Beskaffenhed,
idet Lerjorder udfordre, at der under Vejbanen anbringes et Sandunderlag
af 3 a 4 Tommers Tykkelse, og Torvejorder endog ildfordre et mindst
10 Tommer tykt Scmdunderlag, medens Flyvesand bor mættes med Ler, for
en Bane kan anbringes derpaa. Endvidere er det nodveudigt, at Vej-
terrainet er tilstrækkelig afvandet enten ved Vejgrofter af 1 x/a ä 2% Fods
Dybde eller ved Dræning og Rendestene. Fremdeles bor Vejen have en
efter Færdselens Stsrrelse passende Bredde mellem Vejkanterne, nemlig
mellem 9 og 10 Alen for Biveje og melleni 10 og 14 Alen for Landeveje;
kun nærmest Byerne findes bredere Veje. Og endelig bsr ikke alene Vejens
Overflade have en passende Runding paa 8 å 10 Tommer fra Midten ned
imod Vejkanterne; men den bsr ogsaa have et jævnt reguleret Lcengdeprofil,
saaledes at der i dette ikke fuldes umotiverede Slag, ligesom man kun i
stærkt knperet Terrain bor have stejlere Stigning end 1 paa 18 og endog
nsdig mere end 1 paa 24. Vejskraaninger i Groster, Udgravninger og Op-
fyldninger have i Regelen 1 y2 Gang Anlæg.
Et Vejanlæg begynder med Vejliniens Udstikning; næst efter at
denne bor opfylde det fornodne med Hensyn til den mistede Vejforbindelse,
maa det paases, at den ikke faar en unsdvendig Længde, idet den korteste
Vej ander lige Forhold er den billigste og bedste; dernæst inaa Linien saa
vidt muligt udstikkes saaledes, at man nndgaar ftørre Lavninger, hsje og
stejle Bakker, dybe Moser, brede Enge o. s. v., fordi alt dette giver Anled-
ning til kostbart Jordarbejde; paa et jævnt Terrain bor derfor Vejene helst
være lige, men paa et bakket Jordsmon er det svm oftest fordelagtigere at
afvige fra den lige Linie, for med en noget storre Vejlængde at undgaa
kostbart Jordarbejde og de for Færdselen generende stejle Stigninger. Naar
Linien er vedtagen af rette vedkommende, nivelleres den, Længdeprofilet
projekteres, Vejbredden fastsættes, og Jordarbejdet beregnes og bortakkordercs.
Samtidig afholdes Taksation over Jordnfstaaelse til Vejen, og efter Vejens
Fnldfsrelse maales Stsrrelsen af det afstaaede Areal for hver enkelt Lods-
ejer, heri indbefattet 1 Alen Uden for og paa hver Side af Vejen, hvilken
Bej-Alen horer til Vejterrainet. Skraaningerne beklædes i Regelen med
Græstorv eller Muld. Kister og Broer anbringes i saadan Dybde og
Storrelse, at de tilstodende Lodsejere ikke komme til at lide paa Grund af
Mangel paa skadeligt Vands Aslob, og i sornsdent Fald fastsættes disse
Dimensioner ved Vandsynsmcendene. Kisterne ere i Regelen glaserede Ror
eller byggede af tilhugne Granitsten; Broerne gives hos os i Regelen
Granit- eller Betonpiller rued Trædæk, eller Træbolværk med Trcvdæk.
Kim ved storre Vejarbejder anvendes Jærnbroer. For at skaffe Lodsejerne
Adgang til Vejen, anbringes de fornodne Overkorselskister i Grosterne, i
Landmandsbogen II. 27