Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

WM _____••■■/■ 1 ' /V.' 400 Anlæg og Vedligeholdelse af Hegn og Veje. B. Vejes Anlceg og Vedligeholdelse. Jfolge Lov af 21de Juni 1867 ere de offentlige Veje inddelte i Lande- veje, der bestyres af Amtsraadene, og hvorunder Landevejsgaderne i Køb- stæderne henhsre, samt i Biveje, der bestyres af Sogneraadene og Byraadene. Udgifterne til Landevejene afholdes af Amtsrepartitionsfondet og til Bivejene af vedkommende Kommune, idet dog Amtsraadet ogsaa kan yde Bidrag til ftørre Arbejder paa Biveje. Dette sidste Forhold har efterhaanden Udviklet sig saaledes, nt nogle Amtsraad grnndforbedre, og andre tillige vedligeholde enkelte meget vigtige Biveje, alt efter Overenskomst med vedkommende Sogne- raad, som i saa Fald deltage i Udgifterne med en vis Part, medens Arbejdet ledes af Amtsraadet; flige Biveje have derfor meget nær Karakteren af at oære Landeveje. Udvidelse og Indskrænkning af Vejnettet foregaar for Lande- vejenes Vedkommende efter Indstilling af Amtsraadet med Indenrigsministeriets Approbation, og for Bivejenes Vedkommende efter Indstilling af Sogneraad og Byraad med respektive Amtsraadets og Amtmandens Approbation; den til ni) Veje notwendige Ekspropriationsret erholdes gennem Approbationen. Amtsraadene have hver sin Vejinspektor, og under Ministeriet sorterer eit L)vervejinspektsr. Medens Amtsraadene særlig kontrollere Bivejene, og Mini- steriets Overvejinspektor Landevejene, har Indenrigsministeren den overste Afgsrelse af alle Klager angaaende samtlige Veje. Uagtet det i Praksis er vedkommende Myndigheder, som bestemme, om en Vej bsr være Landevej eller Bivej, uden at Loven endog blot antyder nogen teknisk Rettesnor herfor, vil det dog i det hele taget kunne siges, at Landevejene ere de Veje, som have almindelig Landefærdsel, det er, som væsentligt benyttes af andre og flere end det paagældende Sogns Beboere, medens Bivejene i Hovedsagen kun benyttes af Sognets Beboere. Inddelingen i de to Vejklasser er derfor nærmest baseret paa det fornævnte Færdselsforhold, men derimod aldeles ikke paa Færdselens Storrelse. Saaledes gives der ikke faa Landeveje, der have en ringe Færdsel, navnlig i de tyndt befolkede Hede- egne, medens der omvendt findes Biveje, som have en betydelig Færdsel, navnlig ved de ftørre Kobstceder og ved Kjsbenhavn. Den vigtigste Del af en Vej er Ksrebanen, der er belagt med Grns eller Sten-Materiale, og som omtrent indtager den midterste Halvdel af Vej- bredden, medens Resten optages af Jordrabatterne. Den Banekonstruktion, fom er no-dvendig eller dog onstelig, er fsrst og stemmest afhængig af Færd- selens Storrelse og dens Beskaffenhed med Hensyn til Vognvcegten; uagtet Landevejene i det hele taget have den stsrste og tungeste Færdsel og derfor ere de solidest konstruerede, er der dog adskillige Landeveje med ringe Færdsel, som ere let byggede, medens der omvendt er Biveje med stor Færdsel, som ere stærkt byggede. Man er derfor ikke i Stand til at opstille en Bygnings-