Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Hegning. 399 som de levende Hegn afgive, ikke alene har Betydning for Plantevegetationen, men vistnok endnu mere for Kreaturerne, turde det være et Spsrgsmaal, om det selv paa gode Jorder, især naar de ligge udsatte for Vindene, er rigtigt helt at afskaffe de levende Hegn. En Kombination af levende Hegn og Pig- traadhegn paa Jærnstolper synes paa slige Jorder at have meget for sig. Paa magre Jorder i Jyllands Midte og Vesteregn er det derimod en aldeles nsdvendig Betingelse for Agerbrugets Fremgang, at der anlægges det störst mnlige Antal levende Hegn. Den Omstændighed, at de levende Hegn ere Opholdssted for Fngle, baade nyttige og fladelige, er i det hele taget ikke til Skade for Markerne. Vel mistes der herved en Del Korn, svin Fuglene cede, men til Gengæld fortære disse ogsaa en Mængde skadelige Insekter, som, hvis de fik Overhaand, let kunde gøre langt mere Skade end Fuglene. De Forsog, man paa enkelte Steder har gjort paa at udrydde Fuglene, have ikke vist noget gunstigt Resultat. Fremdeles har man indvendt mod de levende Hegn og Jorddigerne, at de foraarsage Snelæg og vcmskeliggore Kornets Tsrring ander en vanstelig Host. Snelægget er imidlertid uden Betydning, hvor der er mange Hegn, fordi Jord- og Sneknoget standses ved hvert enkelt af disse og derved bliver ubetydeligt paa hvert Sted; man befordrer derfor netop Snelægget ved at rydde nogle eller de fleste af Hegnene. Derimod maa det indrammes, at meget gode Læforhold Under en vanstelig Host kan genere noget, skont mindre, end man i Regelen antager; thi Under den vanskelige Host lide i Regelen saavel de Udsatte Marker som de, der ligge i Læ, af stille Vejr og hyppige Regnbyger, og der er i Virkeligheden ikke nogen stærkt fremtrædende Forstel med Hensyn til Hostforholdene. Som noget almengyldigt for de levende Hegn maa anfsres, at deres Nytte er meget stor paa de magre og udsatte Jorder; den er noget mindre paa bedre Jorder; men den vokser atter stærkt med en hsjtdreven Kultur. Saaledes vil man finde Hegn ved Hegn, hvor Markbrnget er gaaet over til Havebrug; og saaledes ere i det sydlige Frankrig, i det yderst frugtbare Provence, ikke alene Haverne, men ogsaa Markerne og Engene overalt be- skyttede med en Mængde levende Hegn af de morfe Cypresser, hvis tætte Naale danne en uigennemtrængelig Væg; og dog er Jorden her meget kostbar, langt mere end i vore bedste Egne paa Øerne; thi man regner der paa et Nettondbytte af c. 150 Kr. pr. Td. Land aarlig. Endelig maa ogsaa anfores, at den stigende Kultur, det forbedrede Jordbrng og den dyrere Arbejdskraft med hver Dag giver al Hegning en stedse stigende Betydning, og navnlig gælder dette de levende Hegn og Pig- tmadhegnene.