Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
Anlæg og Vedligeholdelse af Hegn og Veje.
Plankeværker bruges i Regelen kun ved Byerne og omkring Haver.
De gores 3 ä 4 Alen hsje. Stolperne bsr helst være af Eg eller Lærk,
da disse Træsorter ere meget holdbare; og hvis Fyr eller Gran anvendes,
bor Jordenden svides. Stolperne sættes med 3 å 4 Alens Afstand 1 Alen
i Jorden, afstives, for at Plankeværket ikke skal kastes over Ende, altsaa
vertikalt paa dets Retning, og forbindes med 2 Remstykker, paa hvilke Bræ-
derne, der kun bsr naa til 6 " fra Jorden, fastsommes. Forneden anbringes
et Fodbræt fra Stolpe til Stolpe, hvilket Bræt hurtig raadner og derfor let
maa kunne fornyes; foroven dækkes Bræderne med Dæklister, og det hele
males eller tjæres.
Forholdet mellem den Nytte og Skade, som de levende Hegn
foraarsage, giver jævnlig Anledning til Meningsforskel. Det er ubestride-
ligt, at Jorddigerne indtage megen Plads, og hvor Jorden er kostbar, fore-
ligger her et virkeligt Tab af Betydning. Er Jorddiget tilmed bevokset med
Poppel og Pil, hvis Redder lobe langt nd, ville disse tilmed tære stærkt
paa den nærmeste Del af Marken. Regnes saaledes, at en Guard paa 100
Tdr. Land har 9 Indtægter, der alle ere indhegnede med Jorddiger bevoksede
med Poppel, samt at Diget og Trærsdderne optage en Bredde af 6 Alen,
erholdes, at Hegningen sluger 10 Tdr. Land eller 10 % af Jorden, hvilket
er lovlig meget. Gaar man ud fra, at Skeldiget er lmndgaaeligt, tabes der
dog ved Indre-Digerne 62/3 Td. Land, og hvis Jorden har en Værdi af
1000 Kr. pr. Td. Land, bliver det aarlige Tab inkl. Skatter ca. 300 Kr.,
der skal erstattes dels geimem Hegnsbrcvndsel, dels ved den lettere Pasning
af Kreaturerne og dels gennem de bedre Læforhold, hvilket kan være vanske-
ligt nok.
Anderledes forholder det sig, hvis Jorden er mager, altsaa billig, og
især hvis den kan knyge; thi i saa Fald spille de gode Lceforhold en ganske
særdeles Rolle, medens Værdien af Jordtabet er forsvindende. Har Jorden
saaledes kun 100 Kr. Bærdi pr. Td. Land, repræsenterer Jordtabet fint et
aarligt Pengetab af c. 30 Kr., der meget let erstattes af Brændselet, den
lettere Kreaturpasning og især af det bedre Læ.
Desuagtet er Forholdet hos os saaledes, at de fleste levende Hegn findes
i de gode Egne, hvorved dog maa bemærkes, at de her ere i Aftagende, idet
ikke faa Diger slojfes, medens de levende Hegn paa de magre Jorder ere
i Tiltagende. En medvirkende Grimd til, at Digerne i de bedre Egne slojfes,
er, at Traadhegnene efterhaanden ere blevne billigere, hvorfor de erstattes
med disse, der ikke optage Plads og ikke afgive Læ, men derimod hegne godt.
Da imidlertid Træstolperne, hvor saadanne anvendes, jævnlig maa fornyes,
ere dog ogsaa slige Traadhegn i Længden kostbare, medens Ved-
ligeholdelsen af Jorddigerne er Ubetydelig. Naar hertil kommer, at det Læ,