Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Hegning. 397 (se Fig. 153). Traadene fæstes til Stolperne ved, at der med en Mejsel anbringes Hak i Stolpens skarpe Kanter Ud for de Steder, hvor Traaden stal være, og ved at Pigtraaden bindes til Stolpen ved et Stykke glat Hegn- traad. Ud for den overste Traad hugges dog et Hul gennem Stolpen 1 Tomme Under dens Top, for at Befæstelsen kan blive meget solid. Jcernet til Stolperne koster nu c. 6 Øre pr. Pnnd, og til hver 30 Tom. lang Stolpe medgaar 26/10 Pund Jcern; til hver 36 Tom. lang Hjsrnestolpe eller do. Skraastiver medgaar 93/4 Pand Jærn. Stolperne stobes i Stenene med Svovl eller Cement, efter at de ere drevne fast ned i Hullet, hvis Sider maa klemme om Jærnet. Hegnets Opsætning sker saaledes, at Hjorne- og Ledstolperne fsrst opsættes, og den overste Pigtraad befæstes da til disse efter at være strammet mest muligt. Derefter anbringes Mellemstolperne med de tilhsrende Sten, og disse stilles saaledes i eller oven paa Jorden, at Traaden overalt faar 40 ä 42 Tom. Hojde vver Jorden, hvorefter den bindes til Stolperne, og endelig paasættes de nedre Traade. Udgifterne pr. lobende Favn Traadhegn ville stille sig saaledes for de forskellige Slags: 1. Egetrcesstolper med 9 Alens Afstand, 3 Pigtraade og med Opsætning . . c. 38 Øre. 2. Granstolper med 9 Alens Afstand, 3 Pigtraade og med Opsætning. ... c. 32 Øre. 3. Jcernstolper med 9 Alens Afstand, 3 Pigtraade samt Opsætningen, naar Sten haves paa Ejendommen..........................................c. 35 Øre. Det ses heraf, at Jcernstolper, Vedligeholdelsen medregnet, ubetinget er det billigste, naar Stenene ikke skulle kobes. Fordelene ved disse fortrinlige Pigtraadhegn med Jcernstolper, anbragte Uden om hver Indtægt i Marken, er ikke alene, at de hut Udfordre en meget lille Vedligeholdelse, at de spare paa Tsjrer, og at selv en stor Besætning paa over 100 Kreaturer let passes af en enkelt Mand, men tillige den, at Dyrene fitnne komme for paa Græs om Foraaret og gaa længere ude om Efteraaret, hvorfor Besætningen kan foroges noget. Mangelen ved dem er, at de ikke give Læ; men dette sidste kan der raades noget Bod paa, ved at lade Iderhegnet være et tilplantet Jorddige med en Pigtraad paa hver Side og for ovrigt anvende Traadhegn. Pigtraadene stamme fra Nordamerika og anses der nu for at være næsten Uundværlige. Hegnsgrsfter anvendes især paa fugtigt Jordsmon, hvor der er blod Bmld. En lovlig Groft stal være 3% Alen bred foroven og 2 Alen dyb; og i Almindelighed maa Groften have lignende Dimensioner, hvis den skal hegne. Grofteskraaningerne kunne være temmelig stejle, især paa Tsrvebuud. En Kombination af Diger, Grofter og Hegntraad forekommer ofte. Et Jorddige, forsynet foroven med en Pigtraad paa hver Side paa straat udlsbende Stolper, hegner saaledes fortrinligt. En saadan Traad kan ligeledes anbringes i en Hegnsgrsft o. s. v.